Best of,  Graviditet, fødsel og barsel

Dét var jeg glad for at opdage: Hvad loven, fødegangen og forskningen siger om hjemmefødsler

Autoritetstro og grundig som jeg er ringede jeg i forrige uge til fødegangen.

Bare lige for at sikre mig, at de havde mine data og vidste at det var lige oppe over, og at jeg stod korrekt opført i deres mappe for hjemmefødsler.

Fordi, forklarede jeg den venlige jordemoder i den anden ende af røret – efter at jeg let selvudslettende havde undskyldt for overhovedet at ringe og tage fødegangens tid, når jeg slet ikke var i fødsel endnu – at det ville jo være så ærgerligt at ringe til dem i aktiv fødsel og så ikke kunne få lov at føde hjemme alligevel, fordi jeg ikke stod i mappen.

Pause. Fra hendes side.

Så trak hun vejret lidt langsomt ind. Og pustede lidt langsomt ud igen. Som om hun skulle til at forklare en meget ængstelig person noget meget elementært for 117. gang. Og som om hun undrede sig over, at jeg ikke allerede vidste det, hun nu skulle fortælle mig.

– Hør her, sagde hun, næsten som om hun morede sig lidt.

– Det er vældig rart, at du ringer, og det skal du ikke høre noget for. Jeg tjekker straks, om du står i mappen – og skriver dig ind, hvis ikke. Men. Det er altså dig, der gør mig en tjeneste her – ikke omvendt.

Jeg var tavs. Og lidt forundret, mens hun speedsnakkede videre.

– I er beskyttet at loven, I fødende. At føde hjemme er ikke noget du får “lov” til, hvis du er sund og rask. I har faktisk ret til at ligge derhjemme og i sidste øjeblik beslutte, at I ikke kommer ind til os alligevel, men at vi skal komme til jer. Og så er vi forpligtet til, hvis vi ikke har en jordemoder fri, at hive én ud fra en fødestue og sende hende ud til dig. Er det ikke skønt? Hvis ikke loven var der, var det jo op til den enkelte fødegangs bemanding og logistik, og … ja, der ville I derhjemme nok blive hundset herind som det første.

Min fødeverden blev vendt lidt på hovedet der, må jeg indrømme. Tænk at bo i et af de få lande i verden, hvor en del af systemet insisterer på at være til for mig; ikke at jeg allernådigst må bruge det på dets snirklede betingelser. Et system, som endda siger tak for min service, fordi jeg dobbelttjekker med dem på forhånd, så de kan bemande efter mit og andre hjemmefødendes varsler i stedet for at måtte hive bemeldte jordemoder væk fra en hospitalsfødendes pres og hiv.

Det er naturligvis ikke til for mig at vide, hvordan det i praksis ser ud den tænkte nat, hvor fødestuerne er overfyldte, jordemødrene underbemandede af sygdom og nedskæringer og telefonerne kimer med 20 af distriktets hjemmefødende, der i sidste øjeblik har besluttet at kræve assistance i hjemmet. Mon ikke man finder en løsning sammen. Men udgangspunktet fra loven synes jeg er så fin: At den enkelte logistikansvarlige ikke skal sidde med beslutningen, men har noget overordnet at holde sig til.

– Og stort tillykke med den beslutning, sagde hun:

– Der er simpelthen ikke noget bedre for en jordemoder end at komme hjem til en andengangsfødende, der kan og vil selv.

Jeg var ret høj, da vi ringede af. Og det tog mig lidt tid at forstå hvorfor.

Dels forstår jeg ikke, hvorfor jeg ikke er stødt på lovgivningen i min egen research (det er jeg nu – læs pkt. 2.5 HER). Dels forstår jeg ikke, hvorfor systemet ikke tidligere har tilskyndet mig til hjemmefødsel. Begge gange jeg har været gravid, har spørgsmålet hos lægen lydt, hvilket hospital, jeg ønsker at føde på – og ingen af gangene er en opfølgning om alternativet hjemmefødsel blevet nævnt. På trods af, at begge graviditeter har været sunde og raske.

Det er da intet under, at det trækker ud med at få flyttet synet på hjemmefødsel fra hippie til normalt, når der ikke er opbakning fra officielt hold.

Min tanke om, at hjemmefødsel måske var en idé for mig, blev – helt ærligt – ansporet af bloggere som Superheltemor og Sneglcille og af en enkelt veninde, der har født begge sine børn hjemme.

Det holder altså ikke. At fyldig rådgivning ikke gives fra officielt hold, med mindre man specifikt beder om vejledning. Havde jeg kendt facetterne og fordelene ved det op til min datters fødsel for tre år siden, er jeg overbevist om, at sidste del af fødslen var blevet lige så god som den første.

Jo mere de allerbedste veer bed til den aften i april 2015, jo mere blev jeg fyldt af “Åååh nej, vi skal vel snart af sted så! Så skal jeg op og ud og ned og ind og væk”, hvor jeg bare havde lyst til at blive i mit trygge soveværelse og flyde med veerne og vejrtrækningen. Dét gik tankerne til, i stedet for, som jeg først senere kom i tanker om, at highfive mig selv over, hvor godt styr jeg havde på det vearbejde. Jeg havde aldrig haft et udtalt ønske om hjemmefødsel (jeg tænkte stadig mest “hippie” om konceptet), men i situationen fortalte min krop mig helt tydeligt, hvor jeg havde det bedst: I mit hjem.

Da jeg ringede til fødegangen, var mit mest presserende spørgsmål: “Hvis vi kommer nu, kan vi så aftale at I ikke sender os hjem igen?” Køreturen fra Østerbro til Hvidovre og muligvis t/r igen virkede som et uoverstigeligt bjerg midt i den arbejdsomme urkvinde-proces.

På fødegangen sagde kvinden i røret, at den slags løfter kunne hun ikke give i telefonen, og at jeg måtte komme ud, så de kunne se på mig. Men hun nåede ikke at tale færdig, før jeg blev brækket op på langs af en ve og måtte lægge telefonen for at koncentrere mig om min vejrtrækning. De lyde, veen fik mig til at udstøde, fik damen i røret til at sige: “I skal komme ud nu. Og I skal skynde jer”.

Fra at være bange for, om jeg måtte få en fødestue, begyndte tankerne nu at kredse om, hvorvidt vi overhovedet ville nå derud inden forløsningen. Om jeg ville føde i bilen. Min kæreste og chaufføren var lige så ængstelige – og vi endte med at køre vild og endda køre lidt spøgelsesbilisme af bar befippelse. Og i stedet for at være i dyb koncentration om veerne og min krop, gik alle tanker til katastrofescenarierne og til at overbevise mig selv om, at hvis det kom til en fødsel i bilen, så kunne jeg godt klare det – bare der dog var nogen, der kunne ringe 112 inden og få en ambulance ud at møde os.

Heldigvis nåede vi frem i tide, men dette opbrud midt i de allerbedste veer var rædselsfuldt.

Køreturen, fødemodtagelsen, neonlyset, båndet om maven og siden det låste rygleje i pressefasen, som jeg lod mig placere i – autoritetstro, som jeg er, selv om jeg havde planlagt at føde på siden eller på knæ – var rædselsfuldt. Det blev godt igen, så snart vi kom ind på en fødestue og jeg kunne åbne mig de sidste to centimeter under roligere forhold. Men jeg kan ikke lade være at tænke, hvorfor jeg overhovedet skulle derud – når nu jeg ikke gjorde brug af andet end en stue og deres søde jordemoderstuderende, Barbara.

Det skulle jeg, fordi jeg troede, at det skulle jeg.

Men tænk, hvis vi havde sparet opbruddet væk. Tænk, hvis vi så også havde sparet mig mine bristninger og blødningen (hvad forskningen tyder på) og de alt for medtagne måneder, der fulgte oven på fødslen, tænk hvis pressefasen var forløbet uden angst, tænk hvis amningen var kommet nemmere og mindre smertefuldt i gang, fordi vi ikke skulle lytte på de 5 forskellige meldinger om korrekt teknik fra barselsgangens forskellige sygeplejersker.

Så denne gang gør vi det anderledes. Vi vælger at blive hjemme så længe som muligt – altså også forbi forløsningen, hvis det er muligt. Og jeg har helt ro med det scenario, at vi måske alligevel kommet til at nappe en del af fødslen på hospitalet. For i det tilfælde ved jeg, at det er et tilvalg af nødvendighed. Og jeg ved, at jeg ved at blive hjemme i vores dunkle, trygge soveværelse har gjort mit for at øge de hormoner, der fremmer den biologiske fødeproces, der oftest forløber allerbedst uforstyrret.

Hjemmefødsel er ikke for alle. Slet ikke, og vi behøver slet ikke give os til at diskutere om det ene eller andet er bedst for den enkelte – for det ved den enkelte bedst selv. Men officiel rådgivning om muligheden for hjemmefødsler og den uddybede forklaring om hvorfor det i Danmark statistisk set er lige så sikkert at føde hjemme som på hospital, dét burde være for alle.

Indtil det bliver det, så synes jeg, at man (på opfordring fra min i øvrigt geniale jordemoder) skal læse seniorforsker Ole Olsens letforståelige gennemgang af forskningen på området HER.

***

20 Comments

  • Nina

    Mon ikke “systemets” modvilje skyldes at det er ressourcekrævende, da det jo indebærer en jordemoder hos den fødende hele tiden og ofte også fra et tidligere tidspunkt end man ved en hospitalsfødsel oftest vil have en på sig hele tiden?
    Netop det med at have en jordemoder hos sig hele tiden samt ikke at skulle ud og afsted både under veer, og næsten endnu værre lige efter fødslen, var de største grunde til jeg ønskede en hjemmefødsel. At det så ikke blev pga blodtryk, sædestilling og tidligere præeklampsi er en anden sag… Men når det så er sagt havde jeg en jordemoder hos mig hele tiden og var på hospitalet flere dage både før og efter fødsel, så det løste sig jo alligevel

    • Karoline

      Hvis hjemmefødsler ender i færre komplikationer og indgreb som fx kejsersnit (som forskningen nævner) og bedre ammeforløb, så begynder det da at ligne en udligning af systemets ressourcer?

    • Malene

      Er der statistik på det? Og hvis der er, er det svært at sammenligne, tænker jeg. Men ofte går fødende jo lidt i stå, når de kommer til hospitalet, og det tager jo også ressourcer. Jeg var hurtigt klar til fødsel, da jeg kom til hospitalet, men så gik det helt i stå. Men fordi jeg reelt var klar, var der en jordemoder hos mig hele tiden – jeg tror det gik i stå på grund af det omkringliggende. Det koster jo altså en del, tænker jeg.

  • Camilla

    Jeg kan så godt forstå alle dine tanker. Jeg fik hele tiden af vide af JM og læger at mit ønske om at føde hjemme ikke måtte styres af at det var et fravalg af hospitalet – men det var præcis hvad det var. Jeg skulle IKKE føde under tidspres, føle jeg var til besvær, være angst for at blive glemt som min veninde blev det og mit barn skulle IKKE have neonlys i hovedet som sit første møde med verden og ej heller bombarderes med bip lyde. Jeg er sikker på der er mange smukke rolige fødsler på hospitalet, men det var ikke noget for mig. Noget du slet ikke har tænkt på, eller i hvert fald nævnt, er tiden bagefter. Jeg fødte i kar i stuen og bagefter flyttede jeg to meter op i sofaen med min lille baby og flyttede mig nærmest ikke i to uger. Det var netop hvad jeg ønskede for mit barn, at han stille og roligt kunne indtage verden hjemmefra. Når du først har valgt en hjemmefødsel kommer ALT nemlig til dig – ammevejledere, div. tjek og hælprøven bliver også taget hjemme. Det er vidunderligt at være hjemme med sin nye familie uden at skulle ud at køre og overholde aftaler på hospitaler. Håber du får en skønt, varm, tryg rolig fødsel og første tid hjemme ❤️

    • Karoline

      Der er mange gode grunde for den enkelte til at foretage det ene eller det andet valg. For mig er det 100 procent et fravalg af opbruddet midt i fødslens allermest arbejdsomme fase. Hospitaler er great, synes jeg – når man altså er fremme 🙂

      Fedt, at hælprøven og andre tjek foretages hjemme! Det anede jeg ikke!

    • Marie

      Nu er det ikke for at være træls, men da jeg fødte hjemme (tilknyttet Herlev i januar 2017), havde de netop sløjfet det der med PKU-test, hørescreening mv. i hjemmet grundet besparelser. Ved jo ikke, om det samme gælder Hvidovre, men mon ikke det er det samme i hele region H? Trods det, var det alligevel fantastisk bare at kunne være i min seng med vores baby i en måned, mens min mand havde barsel og ferie, lavede madder og hentede og bragte den store (som jeg dog også forsøgte at være der for )

      • Marie

        Jo selvfølgelig løser det sig, det var ikke noget problem at tage til de tests! Det skønneste var jo, at man bare kunne blive hjemme lige efter fødslen. Jeg var helt, helt høj bagefter. Held og lykke til dig – er ret misundelig over, at du har en fødsel til gode.

  • Sofie Ude

    Sikke en fin tekst! Men for dælen et billede, haha! Jeg håbet du får en god fødselsoplevelse når festen går i gang 🙂

  • Karen

    Held og lykke med din hjemmefødsel!
    At føde min anden datter hjemme er den bedste beslutning jeg har taget nogensinde. (Sammen med beslutningen om at føde min første datter vaginalt trods sædestilling)

  • Mette

    Jeg håber du får en rigtig dejlig fødsel<3
    Da jeg fødte hjemme tilknyttet Hvidovre i 2016 skulle vi derud to dage efter fødslen for hælprøve, og en gang mere ugen efter for høreprøven, men det var ikke det store problem, det slog stadig med længder at slippe for opbruddet midt i fødslen.
    Og ja, det er fantastisk at vi har krav på fødselshjælp i hjemmet! Det har de fx ikke i Sverige. Jeg læste for ganske nylig at andelen af hjemmefødseler på landsplan er fordoblet inden for gange få år, så det nu er omkring 3% af alle fødsler der foregår hjemme. Forhåbentlig følger kulturen hos de praktiserende læger med, så de også begynder at oplyse om den mulighed når de skal henvise ved første lægeundersøgelse. Jeg læste derudover at en hjemmefødsel er omkring 10.000kr billigere for systemet end hospitalsfødsel. Så det er win-win for alle parter.

    • Karoline

      Vi er tilknyttet Riget i denne omgang. Hvis nogen ved noget om hvor hæl- og høreprøver på barnet efter hjemmefødsler finder sted, så sig endelig til.

      10.000 kroner! Det må jeg lige læse op på. Det lyder jo dejligt. Og som noget, man ikke med fornuften i behold begynder at pille ved politisk, selv om de har gjort det i Sverige.

  • Marie / krøllerier

    Skønt skriv!
    Jeg fødte mit 3. barn hjemme for fire måneder siden. Dejlig oplevelse – mest bagefter hvor jeg blev i min seng. Min fysiske tilstand efterfølgende var så væsentligt meget bedre end ved de to foregående fødsler, så der er nok noget om snakken med færre gener og bristninger.

    Mht økonomi har jeg læst 6.000 kr billigere for en hjemmefødsel Noget med sparede ressourcer til vask, mad, rengøring osv. Tror personalet var en lille del, men stadig en besparelse, da de vist ofte kommer senere ud til hjemmefødsler. Men det afhænger måske af modellen. Her i Aarhus har de nemlig jordemoderteams, der kun laver hjemmefødsler – og som har uge-døgn-vagter.

    Hav en skøn fødsel!

      • Malene

        Men man skal jo lige huske, at statistikken på 1.gangsfødende på hospital også dækker dem, der har komplikationer, som kunne være opstået lige meget hvad. Jeg er med på, at de på sygehusene kan have processer der giver flere komplikationer. Men som det er pt. tilvælges hjemmefødsler jo især af de ressourcestærke.

        Men jeg synes også, at der bør informeres mere om muligheden. Jeg husker den slet ikke nævnt af hverken læger eller jordemødre i mit forløb.

      • Karoline

        Ja, der er mange nuancer. Og en stærk vejledning er nødvendig – ikke-vejledningen skubber i hvert fald ikke til noget.

  • Kirstine

    Uf, for et billede! Og jeg mener også at vide, at hjemmefødsler er billigere. Tænker at ‘en stue’på et sygehus er dyr at holde kørende med udstyr og rengøring og den slags ..? Det er vel også derfor at alle mulige andre ting foregår ambulant. Eller?

  • Kirstine TP

    Jeg har også valgt at ville føde hjemme her 2. gang.
    Håber at det vil give mig en roligere, tryggere og mindre stressende fødsel, både for mig og barnet.
    For at kunne beslutte mig, har jeg læst en del om fødsler og hjemmefødsler, og én af de mere interessante var “Giv kvinderne fødslen tilbage”, som trods sin lidt bastante titel faktisk kommer omkring en del forskellige emner og problemstillinger på en saglig måde.
    Dén kan jeg virkeligt anbefale 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0