Da jeg måtte sande at være i en fase i livet, hvor der findes voksne uden navne, kun titler som “Veras mor” og “Antons far”

***

3 Comments

Add Yours →

Ha ha ha ha én af dine bedste! Jeg elsker den! Det har jeg tænkt så mange gange i forbindelse med skolen og den ældste bonusunge. Jeg er enten “X’s halvmor” (en meget ukorrekt, men anerkendende betegnelse, som barnet selv har fundet på, så sådan er det) eller “Y’s fars kæreste”. Den sidste er MEGET identitetsløs. Nu er jeg OPGRADERET til “Z’s mor”!

Jeg synes især, det er spøjst, når man møder nogen på gaden og hilser, fordi man går til babysvømning sammen, så man har set hinanden uden tøj på, men ved ikke, hvad vedkommende hedder.

Bare vent til du skal undertrykke et wtf når du første gang ringer til vuggestuen og præsenterer dig som “Esthers mor”

Skriv et svar