You can kill a dreamer – not the dream

Downtown Memphis. 4. april 1968, det er tidlig aften. Martin Luther King læner albuerne på svalegangen uden for værelse 306 på Hotel Lorraine. Tager de sidste hiv af en cigaret, inden han skal til middagsselskab.

Vennerne skynder på ham nede fra parkeringspladsen, de er sent på den. Martin Luther King har ikke travlt. Det har han aldrig.

Et skud flænser luften. Rammer dr. King. Skuddet går ind i halsen og ud gennem brystet – og river alt med sig ud.

Da Martin Luther King falder om på betonbalkonen foran værelse 306, har han krøllet cigaretten sammen i sin hule hånd. En gammel vane. Han vil hellere dø end at lade sine børn finde ud af, at han ryger, plejede han at forklare sig.

Der ligger han. 39 år. Skakmat. Tvunget i jorden af et enkelt skud, som den bartenderstuderende James Earl Ray har affyret fra et badeværelsesvindue tværs over gaden.

Dr. King har længe anet, at han ikke ville opleve sin 40 års-fødselsdag. Dødstruslerne er tikket ind i en lind strøm, som tilslutningen til borgerrettighedskampen er eskaleret. Han har slået sig til tåls med tanken om, at han ikke bliver gammel. Det ved hans venner. De ved også, at det var ro, han udtrykte, da han aftenen inden skuddet prædikede i Mason Temple foran horder af memphianere i eufori, der sammen med ham ladede op til strejke og demonstration i protest mod de sortes lave lønninger og forskelsbehandlingen af dem: “I may not get there with you. But I want you to know that we as a people will get to the promised land.”

Hustruen til Hotel Lorraines ejer falder om i receptionen, da hun får nyheden om, at skuddet, hun netop hørte, har ramt hendes stamgæst, dr. King. Et hjerteanfald, fortæller lægerne senere hendes mand.

Martin Luther King erklæres død på hospitalet, og verden går på pause. Trækker vejret dybt, inden optøjerne tager til.

Hotelejerens kone dør fire dage senere.

Hvis du nogensinde er på Memphis-kanterne og kun har kort tid i byen, så kan du roligt droppe Graceland og nøjes med én oplevelse, der indtryksmætter i flere døgn: National Museum of Civil Rights, der er indrettet i Hotel Lorraine, hvor Martin Luther King blev skudt.

Dokumentarfilm, kreativitet, ro, eftertanke og lærdom om borgerrettighedskampene i USA. Rosa Parks, Jesse Jackson, Kennedy. En på alle måder stor oplevelse.

*
*
*
Hvis du vil vide, når der er nyt på bloggen, så like dens Facebook-side her

Follow my blog with Bloglovin

***

0 Comments

Add Yours →

Skriv et svar