Best of,  Familie,  Motherhood,  Sorg

Ting, jeg længes efter at fortælle min mor om min datter 💔

Jeg har skrevet en form for brev til min døde mor. Eller. Punkterne til et.

– Hun kan ikke sige bogstavet R, men bruger H i stedet. Det lyder overdrevet nuttet, når hun kalder onkel Ronni for Honey. Hun er sådan et sjovt og fint mix af os alle sammen. Der er også meget af dig i hende:

brev til min døde mor

Hun er 2 år nu, og der er fart på.

På benene, på sproget, på hjernen. Jeg kan godt komme i tvivl om, hvordan jeg holder trit. Gør mit bedste. Ikke står i vejen for hendes udvikling. Havde du det også sådan, da du var førstegangsmor? Jeg mangler min mor til at fortælle mig, at jeg gør det rigtigt, du kunne være stolt på sådan en særlig måde. Gid jeg vidste, om du vidste, at jeg altid lagde mærke til de pæne ting, du sagde til mig, og til den stolthed, der altid lyste ud af dig. Selv om jeg så sjældent sagde ordentligt tak.

Jeg tager hele tiden mig selv i

… at ville rende ting i hendes opførsel og personlighed forbi dig. Sagde jeg også sådan? Var jeg lige så fræk og sjov? Du var min hukommelse, hvor min egen ikke slår til. Du huskede alt det vigtige.

Jeg føler mig så snydt.

For at kunne dele oplevelsen med at være mor til en datter med min mor. Og jeg bilder mig ind, at jeg ville have holdt dig endnu tættere på mig og hende, hvis jeg havde vidst, at du ville dø fra os så pludseligt.

En gang for længe siden læste jeg

… at den biologiske forklaring på, at kvinder og andre hunner lever videre i mange år efter, de selv kan få børn, er, at de skal hjælpe deres afkom med at komme godt i vej med deres børn. Kvinder har en funktion efter overgangsalderen, en vigtig en. Om kilden var lødig, aner jeg ikke, men få ting fra baghovedets katalog af populærvidenskabelige indfald giver mere mening for mig end det. Dine børn er for længst voksne, men alligevel var din død for tidlig. Du skulle have haft mere tid med mig og Andrea og vores døtre.

Forleden fik jeg en lang, sød

… mail fra en ung læser, der lige ville sige hej. Hun havde mistet sin mor som 20-årig (og faderen få år tidligere). Når jeg hører sådanne historier fra nogen, der har været ude for noget indiskutabelt værre end mig, så kan jeg godt blive lidt flov. Selv om det ikke var læserens ærinde overhovedet. Flov over al det offentlige savn her, også at jeg sidder og skriver på et brev til min døde mor; som om jeg har været ude for noget tragisk.

Det har jeg ikke. Jeg har som voksen mistet min mor, det sker for de fleste. Men måske havde du det også sådan her, da mormor og morfar gik bort, en amputeret følelse af at være blevet snydt.

Nu forstår jeg din tristesse bedre.

Dengang gjorde jeg ikke, de var jo gamle og syge, det var livets gang. Men sorg og savn er ikke det samme, du var ikke i sorg, du savnede dem. Så inderligt og helt til din egen død. Og jeg ved godt, at din død ikke skal være mit traume, måske skal den ikke engang være min sorg længere. Men jeg savner dig.

Gid vi havde taget flere billeder

… af jer sammen. Og video. Bare lidt mere at sidde med nu og ae og kigge på, vi har slet ikke nok (ville vi nogensinde få nok?), selv om vi har lidt. Så hun også kunne få lidt af dig, som du nåede at få lidt af hende. For …

… hun ved ikke hvem du er, mor.

Hun spørger efter morfar og farmor og farfar nu, men du døde, før hun fik et sprog, hun ved ikke, hvem en mormor er, mor, og jeg kan ikke rigtigt rumme det i mit hjerte. Hun ved ikke, hvem du er.

*
*
*
Facebook * Instagram * Bloglovin’

***

21 Comments

  • Heidi

    Jeg stortuder hver gang jeg læser dine indlæg om din mor, og tit må jeg springe dem over.

    Har en datter på 11 mdr som kom til verden efter lang fertilitetsbehandling, og jeg har lige mistet min mor efter 5 mdr hård kamp mod kræft.

    Dine ord kunne være mine.

    Tanker til dig.

    • Karoline

      Åh, Heidi. Hvor er jeg ked af at høre, at de ikke fik længere tid sammen. Det er så hårdt at have dem begge to, når de ikke har hinanden. At være den heldige her.

      Masser af tanker til dig.

      Kærlig hilsen Karoline.

  • Skalotteløg

    Åh, altså… Særligt det sidste punkt rører mig dybt ❤️ Jeg har stadig min mor, men ikke nogen far. Jeg har kun min mor, og bare tanken om at miste hende, gør ondt. Det bliver man sikkert aldrig for gammel til

    Jeg tror, man skal være varsom med at sammenligne sorg. Dit tab kan godt være en tragedie, selvom en anden har mistet i en tidligere alder. Jeg forstår, hvad du mener, og havde selv følt det på samme måde. Men din skæbne er tragisk sammenlignet med min. For eksempel ❤️

    • Karoline

      Jeg hører hvad du siger, og jeg ville ønske nogen havde sagt sådan til mig, da jeg i mit stille sind forbandede den dame, der prøvede at være i klub med mig, da min mor lige var død. Hendes mor var død af alderdom og et sygdomsforløb som nogle-og-firsårig flere år tidligere.

      Jeg blev faktisk lidt vred. Min mor var 62 og døde relativt uventet. Men jeg ved også nu, at savn er hævet over rationaler og sammenligneligheder. Hun dødssavnede jo bare sin gamle mor. I dag ville jeg ikke blive vred. Men jeg ville nok heller ikke helt føle mig i båd med hende, som hun lagde op til. Selv om vi sejlede rundt i cirka det samme store, oprørte stillehav.

  • Line

    Kære Karoline. Jeg er ny læser af din fine blog. Det er virkelig stærk og følsom læsning. Jeg er så utroligt heldig stadig at have min mor og mormor til mine børn. Jeg er super taknemmelig, men vil værdsætte det en ekstra gang efter dagens læsning.
    Kærlig hilsen
    Line

    • Karoline

      Kære Line. Det er jeg så glad for at høre. Bedstemødre fortjener alle de kram, deres døtre kan nå at give dem. Kærlig hilsen Karoline.

  • Lene

    Kære Karoline, har netop fundet din blog og er enige med dine mange læsere, at du er en god formidler. Du er god til med ord at få os med, få os til at sanse, mindes og tænke efter. Det er en gave.

    Det gør mig ondt, at du har mistet din mor, hun blev kun to år ældre end jeg er nu. Jeg har ingen børnebørn, håber jeg får det, og jeg håber at jeg får lov til at følge dem. For uanset om din historie om min funktion efter overgangsalderen er sandt, så vil jeg gerne have den funktion 🙂

    Og sorg har ingen hieraki, der er ikke nogen sorg, der er mere sorg end andres. Men derfor synes jeg alligevel, at man især i starten, hvor andre er i et sorgkaos, skal vare sig med at komme med sammenligninger. Der har du og jeg og alle andre brug for at være i vores sorg med fokus på denne og mærke anerkendelsen af den sorg. Jeg lærte et godt udtryk en gang, man skal vare sig for at “stjæle andres historier”, når man taler sammen. Vi er så gode til hurtigt at sige, det kender jeg godt, for …. og så er historien blevet vores.

  • Minikat

    Min farfar døde da jeg var cirka tre og jeg husker ham ikke. Og INGEN i min familie, ikke engang min far eller farmor, har gjort noget ud af at fortælle mig nogetsomhelst om ham, så han har altid bare været en abstrakt størrelse. FORTÆL din søde datter om hendes søde mormor! Både de gode, de sjove og de fjollede historier. Og den sørgelige når hun er lidt større. Så kan hun måske nå at føle at der findes en mormor alligevel?

  • Nadia

    Min far døde for 5 år siden, jeg er først lige kommet ovenpå, men jeg ville da for pokker også ønske, at jeg havde mange flere billeder og videor af min far. Gid vi havde brugt mere tid sammen. De eneste billeder jeg har med min far sammen er fra da jeg 10 år og yngre. En enkelt fra jeg var 15 foruden det sidste billede kort før hans død. Det er næsten et helt liv af billeder jeg savner… Pludseligt er ikke møbler, modetøj etc som er vigtige. Det er dét som har højste afffektionsværdi som er vigtigere end alt andet. I min case, er det alle mine billeder af min far. Jeg kan vågne op af frygt for huset brænder og jeg ikke får dem med ud. Når det er sagt….

    Så har jeg forsat min mor og hun får mange kram.
    Både jeg og min bror tager tusinder billeder (hehe) af hende og hendes barnebarn. Vi begår ikke samme fejl igen selvom, det er og bliver med min nevøs farmor og ikke min nevøs farfar.
    Men jeg tager mig ligesom dig, mig selv tit, i at tænke, hvad ville vores far have tænkt, sagt, gjort osv.

    <3 herfra….

  • Lærke

    Den der følelse af at være blevet snydt – den tror jeg der er mange, der genkender. Præcis det ordvalg brugte min far også, da vi sidste sommer talte om min farfars død. Min far er 67, og hans far døede for 45 år siden. Min far følte dengang og føler stadig at han blev snydt for en farfar til sine børn.

  • Louise

    Fik anbefalet din blog af en god veninde. Hun sagde – prøv at læse denne blog – hun er god til st beskrive tanker og følelser i den proces der følger et tab.
    Jeg mistede pludseligt min mor juli 2016 til kræft – min mor og mine børns på 4 og 1 år elskede mormor.
    Vil egentlig bare skrive tak – du skriver lige præcis mange af de samme tanker jeg bærer rundt på. Du giver mig lyst til at skrive alle mine tanker ned. Super flot blog.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0