Bedre mobilvaner nu, uge 16/40: 3 aktiviteter, jeg agter at veksle den frigivne scrolletid til

Mine (Dårlige) Mobilvaner er en serie i 40 løbende kapitler. Her går jeg i flæsket på hvad fanden det er, der foregår mellem mig og den mobil – og dig og din mobil – for det har jo taget for vild overhånd. Sammen folder vi her aspekterne i vores dårlige vaner ud, og intet er for småt til at blive gransket, afprøvet og debatteret. Vær med i kommentarfelterne!

Læs hele serien HER.

*

Ugens bud på en aktivitetsliste

Som faste læsere af føljetonen vil vide, er den helt store tiøre, der er faldet i dette eksperiment, at det er vigtigt at finde ud af, hvad man vil bytte den fordums så tidsspisende scrolling ud med, når man drosler ned på mobilbrugen. Det er ikke nok at have “mindre mobil” som slutmål. Det er for ukonkret, og det beskæftiger sig ikke med den værdi, den begrænsede tid med mobilen fører med sig – som er det egentligt interessante.

Jeg har tygget længe på hvilke aktiviteter, der skulle stå min liste, for jeg gad ikke skrive en lang en i blinde, der ville have så højt et ambitionsniveau, at jeg ville gå bagover inden jeg kom i gang. Så listen kommer alligevel ikke til at omfatte punktet “Lær alt om køkkenhaver og anlæg en i sommerhuset, som i indhold stemmer overens med den skiftende frekvens for vores sommerhusbesøg” … Og jeg kommer heller ikke til at strikke børnenes vintergarderober alligevel (eller lære at strikke forinden).

Her er nogle mere realistiske aktiviteter.

1: Lære at tegne. Uden formål, men bare fordi (som Ida skriver). Fordi det er vigtigt at dyrke ting på hobbyplan. Og fordi tegning godt kan dyrkes med børn på sidelinjen uden at jeg får klaustrofobi.

Jeg har altid nydt at tegne og male og frembragte en gang ting som Karen her:

… men har aldrig rigtigt gjort noget ved det. Det gad jeg godt. Kunne naile en situation med de rette stemninger og med genkendelige træk og ansigtsudtryk. Så det er jeg i gang med at øve mig på med en hella masse tegneinstagramprofiler og youtubetutorials. Vi begynder her, hvor øvelsen vist var “mellemfornøjet husmor på randen af sammenbrud over gulvvask nummer fire den dag #blw”:

… så der er lidt at arbejde med 🙂

2: Løbe ture. Ja. Jeg har genoptaget noget løb og kan faktisk rigtigt godt lide det. Og i dag havde jeg endda den den fireårige med ved siden på løbehjul. En ikke udelukkende idyllisk tur, da der var en del “moAR, stop!, jeg vil plukke blomster” og “moAR, det er altså sjovere, når vi bare går og ikke taler surt!” undervejs, men rundt kom vi da. Og ud kommer vi igen.

3: Læse bøger. Oh yes, den evige dårlige samvittighed. Men for tiden er jeg bidt af mine bøger (“Den underjordiske jernbane” af Colson Whitehead og “Det store regnestykke” af Line Jensen og “En fandens mand” af Anders Haahr), og det er sgu rart. Ikke mindst fordi det pludselig er blevet hyggeligt at se fodbold i sofaen om aftenen. Når altså jeg læser imens, i stedet for formålsløst at scrolle 2 x 45 minutter væk med et halvt øje på kampen og min kærestes kommentarer, som tidligere har været scenariet.

Ugens minde

At læse en avis og mærke lærdommen næste fysisk strømme ind under huden via fordybelse: Oh fryd! Et interview med Prins Joachim, en politisk valganalyse og et finurligt portræt af de ikoniske bænke fra det københavnske bybillede bidrog alle til, at jeg huskede på noget ganske særligt: Min forberedelse til optagelsesprøven på Journalisthøjskolen 2006.

Forinden prøven anede jeg, at mit Waterloo ville blive delprøven i aktualitetsviden, for hvis der er noget, jeg aldrig har brilleret i, så er det current affairs, altså på sådan et detaljeplan som “hvad hedder Danmarks miljøminister” og “hvilket parti er det største i Italien”. Spørgsmål, som omtalte delprøve bugner af.

Min forberedelsesmodel var simpel. Rolig og fokuseret. Uden urealistiske mål om at se alle nyhedsudsendelser hver dag og tage på de mange tilbud og forberedende kurser, man kan købe sig fattig i. Jeg nøjedes med at købe et abonnement på Weekendavisen og pløje den igennem cover to cover hver uge i et halvt år op til prøven, og jeg skrev de vigtigste pointer fra hver artikel ned på en blok. Ikke for at gemme noterne, men fordi hjernen husker bedre, hvis det har været gennem skrift først. Gennem hånden ind i ånden, som man siger.

Om min optagelse skyldtes Weekendavisen alene, ved jeg ikke, men det er helt sikkert, at den ustressede avislæsning gav mig en følelse af at være vanvittigt vidende.

Den følelse kom snigende igen, da jeg forleden gennemtyggede en avis for første gang i umindelige tider.

Jeg kan godt være i tvivl om, hvorvidt jeg kunne gøre det samme i dag, altså forberede mig på den måde. Med internettet lige der i lommen hele tiden til at distrahere. Hvor bliver jeg dog på flere og flere planer taknemmelig for, at jeg har været barn og ung i en mere uforstyrret tid uden sociale medier.

Ugens indkøb

På grund af ovenstående er vi nu begyndt at holde avis. Fredag, lørdag og søndag får vi Politiken i en prøveperiode, hvor vi skal bevise, at vi får den læst (og ikke må bære hvert eksemplar ud i lige så jomfruelig form, som den ankom – der har vi været, og det er ikke rart). Eller må vi opsige den og igen leve med skammen i at være et journalistpar, der ikke betaler for journalistik.

Ugens data

1 time og 48 minutters skærmtid dagligt den sidste uge. Det er jeg meget tilfreds med. Jeg sad klistret til netaviserne på mobilen det meste af valgdagen og i dagene efter, og jeg troede derfor at ugegennemsnittet ville være noget over mit acceptable loft på 2 timer. Men der må alligevel have været balance og masser af tid væk fra mobilen ugens løb. Dejligt, sådan skal det være: Fokuseret, givende skærmtid og tilsvarende væk fra skærmen.

***

3 Comments

Add Yours →

Skriv et svar