Bedre mobilvaner nu, uge 12/40: Ny titel, ud med junkieretorikken


Mine Mobilvaner er en serie i 40 løbende kapitler. Her går jeg i flæsket på hvad fanden det er, der foregår mellem mig og den mobil – og dig og din mobil – for det har jo taget for vild overhånd. Sammen folder vi her aspekterne i vores dårlige vaner ud, og intet er for småt til at blive gransket, afprøvet og debatteret. Vær med i kommentarfelterne!

Læs hele serien HER.

*

Ugens nye benævnelse: Sygdomsretorik gavner ingen

Sidste uges gode kommentarfeltsnak om Svend Brinkmanns podcast om skærmafhængighed mundede ud i særligt én takeaway, synes jeg: At vi skal droppe sygdomsretorikken.

Mobilmisbrug, skærmafhængighed, dopaminjunkier … det er alle ord fra en retorik, der vil skræmme og opildne. Personligt tror jeg – helt uvidenskabeligt, men dog stående på ryggen af solidt branchekendskab – at sygdomsretorikken har sneget sig ind som gangbart dansk, fordi der for netaviserne er flere klik i ordene ‘afhængighed’ og ‘misbrug’ end i ‘dårlige vaner’ og ‘digital dannelse’. Netredaktørerne fik lov at sætte barren for, hvordan vi taler om dette relativt unge emne, fordi de talte med fra begyndelsen – og nu er retorikken bare sådan.

Uanset hvem der begyndte, vil jeg gerne være med til at gøre op med det. Jeg er ikke junkie eller misbruger, jeg er hverken syg eller afhængig – og det tror jeg i øvrigt heller ikke de yngre generationer er, selv om de er endnu mere klistret til skærmene, end jeg er. Jeg har blot nogle svært dårlige vaner, som jeg arbejder på at få bugt med. Færdig.

Derfor hedder serien ikke længere Mit Mobilmisbrug, men fra nu af Mine Mobilvaner. Noget mindre catchy, men det her emne er på en eller anden måde for alvorligt til at være clickbait. Hvis jeg bruger ord som junkie eller andre lignende benævnelser fremover, så prik lige til mig.

Ugens praktiske udfordring: Mobilens opslugende verden af billeder

Kameraet i mobilen. Den har længe stået på min liste over emner at behandle i serien her, for kameraet og den evige fotografering er virkelig en slemmert, når det kommer til hvad der banker den daglige skærmtid godt deropad. Men det har været vanskeligt at finde en løsning, der kunne erstatte mobilkameraet. Jeg har overvejet at at finde spejlrefleks og minidigitalkamera frem igen, jeg har sågar overvejet at købe et polaroidkamera. Men jeg ved også godt, at ingen af delene vil kunne hamle op med mobilkameraet. Det er jo lige der i håndtasken sammen med internettet og fotoredigeringsudstyret.

Forleden gik det op for mig, at jeg har tænkt skævt om det. Det er aldrig faldet mig ind at udfordre min ret til at dokumentere alt, evig og altid, hele tiden. Og ikke bare med ét billede ad gangen. Serier på 20 og 30 billeder af samme motiv fylder min telefon op.

Så det vil jeg gøre nu. Udfordre den vane, gå kritisk til den. Derfor vil jeg øve mig på 2 ting:

  • At fotografere og optage mindre, simpelthen. Jeg kan godt nøjes med én video af min søn, der maler gulvet med grov kartoffelmos. Jeg behøver ikke videoer med samme motiv fra dag 2, 3, 4 og 10 og 27 også.
  • At lægge mobilen tilbage, hvor jeg tog den, når jeg er færdig med at fotografere eller optage (læsertip – tak for det).

Ugens alternativ: En ny måde at bruge fjernsynet i familie

En af mine særligt dårlige mobilvaner er denne: At tænde Ramasjang for den fireårige og sætte mig sammen med hende for at være sammen om det … og efter max 5 minutter liste mobilen frem, fordi det viste program simpelthen er for børnet. For åndet.

Ramasjang er langt hen ad vejen udmærket, men hvor viser de godt nok også meget skrammel. Det er ikke for at lyde alt for fin på den, men jeg har virkelig svært ved at få øje på det pædagogiske sigte i udenlandske produktioner som Lille Roy, Pyjamasheltene, Spilopper i Sherwood-skoven og Paw Patrol. Så er der mere kød på det, DR selv producerer. Programmer, jeg som voksen faktisk godt kan holde ud at se også.

Derfor har vi i den forgangne uge droppet at tænde Ramasjang i flow-versionen for i stedet at gå i app’en og sammen vælge programmer som Lille Nørd, Luk op luk i, Motor Mille, Ramasjang Redder og Quizdyrene. De og en masse andet ligger frit tilgængeligt online. Og det er en helt anden oplevelse faktisk at være optaget af børne-tv sammen. Tale om det undervejs og lære lidt sammen.

Jeg har tidligere holdt igen med at sidde og browse programmer med barnet for at vælge, hvad hun kunne se, fordi jeg frygtede, at hun så ville være hurtig til at bede om noget nyt, hvis et program ikke straks fængede. Og non-stop-zapperi ville jo smadre hendes koncentrationsevne helt, tænkte jeg. Men min frygt blev gjort til skamme. Hun var totalt opslugt af de fine programmer og har ikke en eneste gang brokket sig over, at det har været kedeligt, og at hun hellere ville se noget Wild Kratts.

Det er næppe sket for sidste gang, at vi har tændt for Ramasjang i flow-version og ukritisk ladet den fireårige glo løs for selv at lave noget andet. Men jeg er meget tilfreds med at være kommet på dette for os nye mellemgear – midtvejs mellem en analog, aktiv fælles oplevelse og så den totale spacen ud foran kassen. Andre har muligvis for længst fattet, hvor nemt det er at kuratere sendefladen, så man selv kan holde den ud og endda holde af den, men så var dette punkt mest til andre latemovere som os, der stadig dyrker flow-tv.

Ugens data

2 timer og 10 minutter er selvfølgelig lidt for højt. Men det er okay. Både mandag og fredag var op-ad-bakke-dage, og sådanne dulmes fint med heavy scroll. Eller – det er ikke fint. Men det er sådan, det er. Set i det lys, er 2 timer og 10 flot nok, for det betyder, at andre dage i ugens løb må have trukket flot den anden vej.

Det begynder at hænge mig ud af halsen, det her med data. Lidt for ofte i dagens løb tjekker jeg data for skærmforbrug, og det minder lidt for meget om at stige på vægten: Kun et lavt tal gør, at humøret ikke bliver påvirket negativt.

Men jeg frygter, at hvis jeg slår Skærmtid-trackeren fra og slipper for al den data, eller hvis jeg bare beslutter ikke at lægge det frem her hver søndag mere … så vil jeg være tilbage på over 4 timers dagligt scroll på no time. Hver dag, ikke kun dem, der er op ad bakke.

Det er ikke nemt. Hvad bøvler I med?

***

11 Comments

Add Yours →

Hej Caroline
Ift det der blev snakket om i kommentarerne en af de tidligere uger om at finde ud af hvad de vil med den tid der frigives af mobil i stedet for bare at have som mål at bruge den mindre – og ift misbrugsretorikken, vil jeg give mit bedste tip til at bruge mobilen mindre: når jeg rækker ud efter den og bare gerne vil underholder med scrolling, prøver jeg at spørge mig selv: er det det der vil give sig mest glæde lige nu? Nogle gange er svaret ja, fordi jeg ikke orker andet. Men ofte kan jeg komme i tanke om andre ting, jeg ved jeg vil blive gladere for at bruge 5-10-30 min på. Det kunne fx være at lave nogle stræk for min trætte krop, høre et musiknummer og danse rundt i stuen, ligge ned og bare trække vejret, læse i et dameblad (køber dem for at kunne “forkæle” mig selv med offline underholdning) eller måske i en bog! Jeg VED de ting gør mig gladere end at scrolle formålsløst rundt og når jeg lykkes med at huske det og gøre noget andet, bliver jeg både meget gladere og bruger min mobil mindre!
Tak for føljetonen, jeg synes det er et vigtigt emne du tager op.

Tak for kommentaren! Det er et rigtig godt tip at prøve at stoppe sig selv med sådan en tanke. Jeg ved bare ikke om det vil gavne noget på min adfærd. Jeg er sådan en, der pludselig opdager, at jeg har stået og scrollet i 5 minutter – når de 5 minutter ER gået. Og det begyndte typisk med et legit, bevidst ærinde på telefonen som at tjekke vejret eller tænde en podcast. Det er relativt sjældent, at jeg rækker ud efter kun for at scrolle uden formål – også fordi jeg er blevet god til ikke at opholde mig i samme rum som den. Så jeg ved ikke hvornår den gode, stoppende tanke skulle sættes ind? Men jeg vil gerne prøve.

Tak for at bringe diskussionen ned i menneskehøjde 🙂 Det handler vel om hvad målet er – total afholdenhed eller bevidst forbrug. Fordi nogle gange er det bare fedt at smække sig i en liggestol med mobilos og en drink og nørde DIY guides, man aldrig kommer til at bruge. Og det forestiller jeg mig faktisk ikke undvære. Det ville svare til at droppe weekendtræstsammen af sundhedshensyn, og hvilken tilværelse var der så lige tilbage?!

Arg! Jeg lader min 2-årige stene YouTube i alt for rå mængder. Hun er særligt vild med asiatiske Lær-farverne-eller-fingrene-på-engelsk sang.
Efter flytningen (harpakket 130 flyttekasser I weekenden) må vi skære ned og se ramasjang sammen.
Og WildKrats det er mega godt tv! Både jeg, den 9-årige og den 6-årige elsker det

Jeg har lige blogget om min ferie, hvor jeg bevidst havde min mobil i min kærestes rygsæk på hele turen, på flytilstand – så knipsede han lidt billeder, og sendte dem til mig når vi kom hjem på hotel om aftenen. Jeg tændte min når vi lige sad på café og sendte en lille update til familien, tjekkede instagram mv., og lagde den væk efter en 10 minutters tid, når maden kom. Det fungerede rigtig godt, for fristelsen af at rutine-tjekke den, var helt væk, og billeder fik jeg stadig – det samme gør vi tit, hvis vi skal i Zoo, teateret eller lignende. Min kæreste går nemlig aldrig og kigger i sin (medmindre vi skulle bruge gps til at finde vej) og på den måde, var det en perfekt ferieløsning.

– A

Tak for spændende indlæg med gode kommentarer, som sender tankerne af sted. Jeg tænker meget over det med at lave sig en liste over gode ting, man gerne vil i den tid, man får frigivet. Da jeg efter mange år valgte at stå ved, at jeg HADER at gøre rent og derfor hyrede et firma til at gøre rent, var det og er det den bedste beslutning jeg længe har taget. Jeg havde dog håbet, at jeg så ville kaste mig ud i kreative ting, det er ikke sket. Og jeg tror I har fat i det rigtige, at det først skal være en “villet” handling for at det kan blive en handling, man bare griber til at gøre.

Hej – jeg lytter til en Podcast, der hedde By the Book, hvor to kvinder skal leve efter diverse selvhjælpsbøger. Jeg har lige lyttet til et afsnit om en bog der hedder Bored and Brilliant (episode 23, 30/11-2017), der netop handler om at bruge mindre tid på sin telefon. Måske er det lidt inspiration at hente…

Skriv et svar