Graviditet, fødsel og barsel

Bækkensmerter: Den ene ting, jeg ikke skulle have grinet ad

| OM AT VÆRE GRAVID MED BÆKKENSMERTER |

Allerede i begyndelsen af denne min anden graviditet viste det sig, at det ville blive noget anderledes end min første.

Første omgang bød på kvalme fra 5. til 7. uge – og derefter mødte jeg den aldrig igen. Og i det hele taget havde jeg det godt.

Ikke at jeg syntes det var decideret let at være førstegangsgravid, overhovedet ikke, for det var hårdt for hovedet at skulle bytte alt i det velkendte voksenliv ud med ny kæreste, graviditet og et forhold for livet: Et lille, nyt liv og det livslange ansvar for det. Men fysisk. Der havde jeg det godt. Jeg var i vigør, jeg tog under 10 kilo på i alt, fordi jeg byttede rygning og drukture ud med yoga og daglige cykelture, og da termin nærmede sig, var jeg ikke udmattet eller helt-vildt-færdig med det der med at være gravid.

Her i anden graviditet har historien været en noget anden.

Op til at en tissetest viste to streger 1. januar 2018, spiste jeg LCHF-inspireret og havde set lyset i periodisk faste. Mere om det HER.

Men alle intentioner om at finde min egen form for gravidvenlig LCHF, så jeg kunne holde blodsukkeret stabilt og kvalmen i ave, måtte jeg skylle ud i toilettet. Håbet havde ellers været lysegrønt, for min første graviditet havde jo vist mig, at min krop tilhørte typen “god til at være gravid”. Haha. Not. I hvert fald ikke anden gang. Kvalmen antog noget større dimensioner end første gang og blev hængende og stoppede sig som ubarmhjertigt vat ind i alt de første 12 uger. Den lod sig kun dulme af brød, ris og pasta i små, konstante serveringer, og jeg voksede hurtigt ud af mit tøj.

Straks kvalmen lettede, begyndte bækkenet at knage og knirke. I begyndelsen slog jeg det hen – men det tog til.

Om det er fordi jeg har taget hurtigere på end sidst, om det er fordi barnet er større end sidst, eller om det simpelthen bare er fordi det er anden gang, jeg er gravid, og alt i min mombod er slappere, dét ved jeg ikke. Men det er klart en hårdere omgang denne gang, og bækkensmerterne er det værste af det hele.

Halsbrand, højgravidkvalme og træthed kan jeg klare, fordi det har en hurtig kur eller løsning.

Med bækkensmerter er det anderledes. Det er en daglig, relativt lille kvote af belastning, som kroppen kan klare – og når den er overskredet, er det ned at ligge resten af dagen. Med et bælte af ømhed hele vejen rundt under den store mave. Er kvoten max overskredet, hjælper en nats søvn ikke engang til nulstilling. Så hedder det ømhed op ad næste dag også.

Bækkensmerter er således det mest gennemgribende for mit øvrige liv, jeg har prøvet. På de dårlige dage er det som om bækkenet er ved at skride ud under mig. Simpelthen gå i tre stykker, der er på vej i hver sin retning.

Jeg havde aldrig taget bækkensmerter særligt alvorligt, når andre gravide klagede over ondt i den del af kadaveret. Det hører sig vel nærmest til en graviditet, gør det ikke? Hvis ikke det er decideret bækkenløsning, bækkensmerternes onde fætter, som man skal være sengeliggende med, så er det vel bare en del af pakken?

Jeg døjede dog ikke selv med det første gang, så jeg ved ikke hvorfor jeg troede, at det var en del af pakken. Nu ved jeg, at det kun er et mindre antal af alle gravide, der er rigtigt og konstant generede af det.

Hvor ville jeg ønske, at jeg havde spurgt mere, aet mere og sagt “øv, hvor nederen for dig”, når gravide veninder beklagede sig, blev sygemeldt og meldte fra til arrangementer med trætte bækkener som forklaring. Trøstet med ord, der kunne dulme bare lidt, når man føler sig slået hjem af nogle bækkensmerter, som ingen gider høre om, fordi de i den offentlige mening jo hører sig til, men som umuliggør eller besværliggør så mange af hverdagens små gøremål (som man stadig forventes at passe, for graviditet er jo ikke en sygdom, lille De).

Hvor ville jeg ønske, at jeg havde vidst, at bækkensmerter gør naller dagen lang og tvinger en til at melde fra til de simpleste ting, hvis de finder sted om aftenen, så man ligner den største dovenlars i byen. Sådan en, der rigtigt bruger sin graviditet som undskyldning for ikke at røre en finger.

En af de vendinger, der går igen, når man googler hvad man selv kan gøre for at skåne sit bækken mest muligt som gravid og få den lille, daglige kvote af belastning til at vare længere, er dette råd:

Du må for alt i verden ikke stå på ét ben!

Og …

Jeg ved ikke med jer andre, men jeg fniser altid sådan, når jeg ser det råd. Ufrivilligt, men dog et fnis.

For. Jeg ser straks noget i denne stil for mig:

… og tænker: Ja, okay … Haha. Jeg klarer mig måske nok liiige frem til termin uden at lave old school hiphop dansetrin. Eller balletpiruetter. Eller boogiewoogie.

Men hvad de sjældent skriver i det råd, de synes er selvforklarende, er:

Med ét ben menes der: Du må ikke lægge mere vægt på det ene ben end på det andet, for så tager bækkenet skævt fra og bærer hele din vægt.

Og dermed betyder det, at man ikke må stå på ét ben, at man for eksempel ikke kan følgende uden at æde af den daglige mikrokvote bækkenbelastning:

  • Tage bukser og strømper på som man normalt ville gøre. Stående. Næ nej. Ned at sidde som en pensionist, hvæser kønsbenet, når man står der på et ben. Og skaden er allerede sket; der er ædt af kvoten.
  • Vente for rødt ved lyskrydset på cyklen hvilende med vægten på det ene ben og den anden fod på sin pedalen. Ligevægt, bjæffer bækkenet sekundet efter tankeløsheden er foretaget – og skaden er allerede sket.
  • Læne sig til siden for at snuppe noget på en hylde eller i et skab i køkkenet, mens man snitter eller rører til madlavningen. Når jaget kommer, er skadet allerede sket.
  • Gå på trapper. Som bosat i en lejlighed på 3. sal er det den, der æder hele kvoten. Den kan man simpelthen ikke undgå.
  • Klippe tånegle. Den store mave umuliggør at sidde på en stol, bækkenet umuliggør at smække fødderne op i håndhøjde. Fede tider!
  • Bære bæreposer i én hånd. Altid to for ligevægt.
  • Løfte sit barn op på cyklen. Alle løft væk fra kroppen belaster kønsbenet fortil.
  • Sidde med benene over kors.
  • Fylde opvaskemaskine, støvsuge og skifte sengetøj. De let foroverbøjede opgaver er de største syndere, selv om de for andre er de lettest overkommelige.

De her ting er jo ikke nogen, man undgår. De er alle en del af det af være menneske og være oppegående og til stede i sit liv.

Og vil jeg være det, så er jeg træt og øm og besværet fra om eftermiddagen til jeg går til ro. På en måde, der går ud over det, normale mennesker oplever. Ud over hvad der er forventeligt og en del af gravidpakken. Det var såmænd bare dét, jeg gerne ville frem til. At hvis du møder en gravid, der klager over bækkensmerter, så lad være at slå den hen. Eller sige, at det da er godt, at der ikke er noget alvorligt i vejen.

Træt ind i knoglerne har fået en helt ny betydning for gravide med bækkensmerter. Det er en konstant tilstand frem til det hele er normalt nogle måneder efter fødslen. And it sucks.

***

15 Comments

  • Pernille

    Åh hvor jeg føler med dig! Er selv højgravid med et par uger (+/-) tilbage og har heldigvis undgået bækkensmerter. Så har der været så meget andet. Men heldigvis ikke det.
    Har du prøvet rebozo? Det skulle hjælpe virkelig godt mod netop bækkensmerter 🙂

  • Signe

    Åhh bækkensmerter er et helvede. Jeg var der også under anden graviditet. Jeg var meget glad for ‘gravid i vand’, der fik jeg nærmest en oplevelse af at glemme bækkenet, mens jeg var i vandet.
    Jeg håber du, lige som mig, oplever at smerterne i bækkenet hurtigt fortager sig efter fødslen

  • Astrid

    Jeg er også gravid 2. gang og oplever det også langt hårdere end første gang. Jeg havde en irriterende nem 1. gangsgraviditet. Hvis det ikke var for nakkefoldsscanningen og en positivt test så havde jeg absolut ingen symptomer på graviditet før maven voksede en smule omkring uge 20.

    Her anden gang er det langt hårdere. Musklerne, der burde stabilisere bækken og mave er ikke hvad de var inden første graviditet. Derudover er jeg overbevist om at barnet fra første graviditet også er med til at gøre anden graviditet hårdere. Første gang kunne jeg sove længe og tage et hvil ved behov eller lade være med at lave aftensmad, hvis jeg var for træt. Her anden gang er der et barn, der kræver opmærksomhed og min energi, hele tiden, hver dag, samtidigt som hun vågner kl 0600, og så er dagen i gang – også i weekenderne.

    Jeg har også døjet med bækkensmerter her anden gang, men er heldigvis frikendt for bækkenløsning. Jeg gik til en dygtig fys som forklarede at mine smerter højst sandsynligt skyldes at mine vener i bækkenet bliver klemt når jeg sidder og så kan blodet simpelthen ikke pumpe tilbage og det medfører (store) smerter. Men det kan heldigvis afhjælpes med vænepumpeøvelser og opmærksomhed på hvilke stillinger som blokerer mine vener. Jeg skriver om det, så andre gravide med bækkensmerter og som læser med på din blog, sørger for at tjekke smerterne ved en fys som kender til graviditetsproblematikker, inden de bare aksepterer smerterne fordi det er bækkenløsning. Er slet ikke i tvivl om at dine smerter er bækkenløsning, så det var ikke for at sætte spørgsmålstegn ved det du beskriver! Det lyder virkelig hårdt!

    • Karoline

      Jeg tror nu faktisk ikke, at mit er mere end “bare” bækkensmerter, da jeg er okay og smertefri efter en lang nats hvile. Men jeg har ikke fået det tjekket – kom ikke længere end til henvisningen fra lægen.

      Du har ret. Man bør ikke acceptere smerterne, men få dem tjekket.

      Jeg var bare så mismodig efter min 23-årige, mandlige læge fortalte mig, at man jo nok må forvente en vis portion ubehag i en graviditet, inden han modvilligt underskrev henvisningen. “Det er jo en ret voldsom ekstravægt, som kroppen ikke er vant til”. No shit, Sherlock. Nu føler jeg mig ikke som en belastning af dit system.

      Tak for din kommentar. Til lægen med mig og/eller andre andre googlende læsere. Indtil da: Venepumpeøvelser 🙂

      • Astrid Synnøve Schønemann

        Kan anbefale Birthe Bonde klinikken på Østerbro. De laver kun fysioterapi relateret til underliv i allemulige former, så de har virkelig styr på hvad de laver. Men vær forberedt på en ret intim undersøgelse 🙂

      • Malene

        Astrid – vil du uddybe?
        Er de gode til at guide til knibeøvelser og måske også mavetræning efter graviditet?

      • Astrid

        Marianne: de laver nærmest ikke andet. Du km se meget mere på hjemmesiden hvis du googler Birthe bonde klinikken

  • Trine

    Hvis trapperne bliver for uoverskuelige/æder for meget af den daglige kvote, så gå sidelæns op af trappen (ja, det er klart mere besværligt og tidskrævende, men altså..). Det er klart mere skånsomt for bækkenet at skulle løfte kroppen op/ned imens kroppen stadig er lige over bækken, i stedt

  • Trine

    Hvis trapperne bliver for uoverskuelige/æder for meget af den daglige kvote, så gå sidelæns op og ned af trappen (ja, det er klart mere besværligt og tidskrævende, men altså..). Det er klart mere skånsomt for bækkenet at løfte kroppens vægt op/ned imens kroppen er lige over bækken, i stedet for at bækkenet skal løfte dig er skridt frem og op på næste trin… lidt lige som at det er hårdt at læne sig til siden for at hente noget i næste køkkenskab eller at bøje sig frem for at støvsuge, som du skriver. Håber det giver mening.
    Kh en jordemoder 🙂

    • Karoline

      Genialt tip! Godt at have i baghånden! Nu har vi dog besluttet noget endnu bedre: Vi flytter – stik imod planen, fordi en masse andre hensyn – i sommerhus op til fødslen i stedet for at vente til efter barnet er ankommet. Så nu kan jeg nyde godt af en trappefri tilværelse i nogle uger! 🙂

      • Trine

        Genial plan! Trappefri tilværelse må være den allerbedste løsning:) og sommerhus-tilværelse i dette vejr er jo fantastisk! Håber du får så god og smertefri en sidste tid som gravid som muligt! Bækkensmerter skal man ikke kimse af…!

  • Astrid

    Bækkenløsning / bækkensmerter er så træls. Jeg blev selv sygemeldt i uge 25 her 3. gang fra mit job som, ja, fødselslæge. Det var ikke rigtig kompatibelt med at stå og hive i en sugekop eller operere den halve nat.

    Og sjældent har jeg oplevet noget, som var så svært at sluge som dét. At skulle erkende overfor mig selv og min arbejdsgiver, at jeg ikke bare er en super-gravid som kunne løbe 10 km indtil jeg fødte. Og at skulle leve med at afveje hvert eneste friggin skridt fordi det kostede så meget i smerter. Det sad ikke godt med mig og jeg følte mig som en snyder. For man kan jo ikke SE det eller tage en prøve, som viser, at man har bækkenløsning. Det er sådan lidt fluffy.

    Nu, seks måneder efter fødslen, går det bedre og jeg er fx begyndt at løbe igen (langsomt og efter et program). Men jeg har stadig ondt i min højre hofte når jeg har givet den for meget gas eller har haft dårlige sko på eller babyen har ammet den halve nat og jeg derfor har ligget på den ene side for meget.

    Jeg var glad for at gå i svømmehallen. Varmtvandsbassinnet var ca det eneste sted i tredje trimester hvor jeg næsten ikke havde ondt.

    Nej, graviditet er ikke en sygdom. Men man kan godt blive syg af at være gravid.

  • Henriette

    Havde selv mange bækkensmerter i min første graviditet. Min læge sendte mig til en bandagist (der ligger bla en god en i valby) efter et tokanderbælte. Det er et bælte som du bruger hele graviditeten som sidder under maven og ligesom holder sammen på det hele. Stor anbefaling herfra.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0