Babyshower på dansk - hvad sker der for al den hate?
Graviditet, fødsel og barsel

Apropos babyshowers på dansk

Jeg har tænkt på noget. Hvorfor hater vi egentlig sådan på babyshower-konceptet? Er det ikke lidt … kliché?

Som del af et segment af babyshower-hatere (som helst kun kan deltage i den slags, hvis det er med den ironiske distance på) vil jeg bare sige: Jeg har aldrig fået en polterabend (altså, fordi jeg er ugift, ikke fordi mine veninder er fesne), og jeg blev MEGAGLAD for min surprise babyshower i 2015, da jeg stod på tærsklen til moderskabet. For det var lidt det samme (minus dødsdruk og ydmygelser iført slør på offentlige steder i byen dog).

At veninder tørner sammen for at glæde en medsøster, der står over for en gigastor forandring i sit liv, det kan da aldrig blive noget, vi rynker på næsen ad? Især satte jeg pris på den brunlilla (moder)kage, min veninde havde bagt, og de fine gaver til mig og min ufødte datter med endnu finere kort med meget rørende ord vedlagt. Der var noget højtideligt over det. Noget rituelt. Jeg følte mig godt sendt af sted ind i det ukendte.

Men allermest satte jeg pris på det, at de havde gidet. Brygget på hemmeligheder, samlet hinanden, koordineret og bundet mig en røver på ærmet om hvorfor det var grumme vigtigt, at jeg i min ømme tilstand cyklede tværs gennem byen for at mødes lige dén søndag.

Jeg var helt på røven over dem og havde opsnappet intet.

Samme forbavsede glæde så jeg hos de to kvinder, jeg har været med til at arrangere babyshowers for. De var helt blæst bagover. Et uvurderligt syn.

Jeg forstår ikke sikke-noget-pjat-attituden fra andre (typisk midaldrende og/eller meget hippe typer). Er det fordi det er amerikansk, og så skal vi se ned på det, for det gør man jo med valentinsdag, og så må vi hellere være konsekvente?

Eller er det jante? At det ikke er noget sådan at gå og fejre – der bliver jo født så mange børn hver dag?

Eller misundelse? Fordi det er noget relativt nyt, der har vundet indpas i Danmark, så mange er gået glip af det? Og så er pointen (glæden) slet ikke til at få øje på for bare det-blev-jeg-snydt-for-hed?

Måske er det navnet. Babyshower. Det er også irriterende. Jeg har en idé, som jeg tror, at vi alle kan være on board med:

FØDEFEST.

***

27 Comments

  • Marina / cand.mor

    Jeg har aldrig været til et af den slags tamtam’er. Hverken til fejring af mine runde maver eller af andres, men ville da anytime takke ja til en invitation. Til gengæld er jeg lidt forvirret vedr. alt gaveshowet – betyder det, at man så både skal give gave til babyshower, barsel og barnedåb, eller afløser babyshower den normale barselsgave?

    • Karoline

      For mig afløste det vist barselsgaver (men jeg holdt nu ikke nøje regnskab (-:). Vi holdt ikke barnedåb. Til nære veninder giver jeg gaver ved alle lejligheder, det virker som en passende ting at have med. Men det er ikke noget, der ruinerer mig nogen af gangene. Det skal stadig være sjovt og ikke et pres at holde sådan noget. Selve arrangementet koster jo også lidt at holde.

      Kan man ikke altid afstemme gaver i størrelse og hyppighed og fancyness, så det passer til lejligheden, økonomien og ens relation?

  • NanO

    Er hverken hip eller (helt) midaldrende, og jeg er helt med på, at det i udgangspunktet er fantastisk med fejringer. Jo flere jo bedre. Og jeg var kisteglad for min polterabend af præcis de grunde, du nævner. Når jeg ikke har psyke til babyshower, så skyldes det, at det er præmaturt. At det er en fejring af en lykkelig omstændighed, der endnu ikke har fundet sted. Jeg ville have været så angst-provokeret over at sidde der alle 3 gange og fejre det lille væsen, der jo endnu ikke er født, og hvor jeg jo faktisk ikke vidste endnu med sikkerhed, at jeg ville få et barn m hjem fra fødestuen. Skrækken for at sidde der med alle de mange baby-ting og ingen baby ville ha slået mig helt ud. Så ville jeg meget hellere genoplive skikken med 3 ugers sengeleje og barselsbesøg med medbragte madretter i barselspotter, som man gjorde i gamle dage i Danmark. Når husmor ikke selv ku stå i køkkenet kom nabokoner og kvinderne fra landsbyen med mad og sørgede for husholdet, mens den barslende lå og slappede af.
    Og undskyld, for det er max illoyalt at tale om ubehageligheder til gravide. Nu var set jo bare lige diskussionen.

    • Karoline

      Haha, det skal du da ikke undskylde for!

      Spændende aspekt. Jeg må indrømme, at tanken ikke strejfede mig, hverken da jeg blev overrasket med en shower eller da jeg var med fejringer af andres. At det potentielt kunne blive virkelig ubehageligt. Men … er det ikke at indrette sig ret meget efter skrækscenarierne at afholde sig fra fejring? Som ikke at ville en polterabend, for tænk hvis gommen fik kolde fødder under vielsen eller at man måtte begære skilsmisse efter et par måneder, fordi man havde taget fejl?

      Jeg er med på, at der er liv og død på spil i tilfældet babyshower og noget mindre fatalt i tilfældet polterabend … men de fleste børn kommer sunde og raske til verden. En lidt strabadserende ankomst, selvfølgelig, men det er dog normen. Jeg turde i hvert fald godt tage forskud på fejringen. Måske også lidt fordi … hvis man ikke får barnet med hjem fra fødegangen. Er gaverne fra babyshoweret så ikke ens mindste bekymring?

      Som sagt: Spændende aspekt, du bringer ind i diskussionen. Jeg må bare tilstå, at det ikke er sådan en fin bekymring jeg sporer i folks sikke-noget-pjat-miner, når de har lidt svært ved at skjule, at de ikke kan se pointen med babyshowers.

      • Line

        Ikke sagt at det gælder sådan for alle der har mistet, men her er min holdning til babyshowers som mor til en engel:
        Første graviditet nåede ikke til et potentielt shower, da min datter døde tre mdr præmatur. Jeg knugede mig til de gaver hun/vi havde nået at få. De betød SÅ meget. Især fordi de ikke kunne/skulle byttes, så vi ikke skulle på en hjertesskærende tur i babysam, som med de ting vi selv havde skrabet sammen – vi droppede også turen i babysam med vores egne indkøb, men der skulle man lige stoppe op og tage stilling og det var skod.

        Klip til den forfærdelige efterfølgende graviditet. 9 mdrs nervevrag.
        Mine venner kendte mig godt nok til ikke at planlægge et lyseblåt tyl-helvede, som nok er mere passende til dem der lever trygt i babyboblen, og overraskede mig med sjove quizzer, aftensmad og snakke om stort og småt. Helt perfekt, som en slags overgangsritual – også selvom det potentielt kunne blive til endnu en sorgbombe der ville sprænge alt i luften igen. Så havde vi bare lige nået at se hinanden alle sammen og i det mindste haft en mega god aften!

        PS. Lillebror kom levende til verden en lille måned senere

  • Kk

    Altså … jeg forstår godt din undren. Jeg er i starten af tyverne og er dermed det sted i livet, hvor halvdelen af mine veninder får børn, og resten SLET ikke er tæt på det. Jeg har derfor været til en del babyshowers (det ene af hvilke var mere end forventet af den vortende mor – hun havde skrevet en meget udførlig ønskeseddel til netop det formål). Et par stykker af dem holdt både barselsfest, babyshower (som de selvfølgelig ikke selv inviterede til) og dåb i løbet af de 3 måneder, der omkransede fødslen, og den ene blev sågar vred over ikke at få en barselsgave på trods af allerede at have holdt to fester. Jeg ELSKER tanken om at fejre moderskabet, men jeg synes, at det (i hvert fald i min perifære vennekreds) er aaaaalt for materialistisk, og mest handler om selv at have så få udgifter til baby som muligt, for der forventes ALTID en gave, og det er der, kæden hopper af for mig. Hvis gestussen var i centrum var jeg helt på!
    Det blev da noget rodet, men jeg håber, at det gav mening

    • Karoline

      Det giver så fin mening! Jeg har bare aldrig overvejet, at folk så det som en smart mulighed for at score nogle babyting, der er sure at bruge penge på. Ej, okay. Så begynder jeg at forstå, at det i nogle kredse har et lidt skidt ry! Folk må sgu selv til lommerne/mødrehjælpen/reshopper med det bøvl, der er forbundet med at udvide familien.

      I min vennekreds er vi ikke der, hvor et babyshower er noget, man forventer. Måske er det derfor, at jeg har et lidt romantisk forhold til det. Det ville jeg ønske, at alle havde! For ja, som du siger: Gestussen, fejringen, ritualet skal være i centrum. Gaverne er da bare en lille del af det – for min skyld slet ikke en obligatorisk del af det.

      • Kk

        Lige præcis! Det er egentlig mest det med forventningen og ønskesedlerne, der virkelig irriterer noget i mig. Det ene babyshower, jeg var til, havde en medfølgende ønskeseddel som indeholdt en enkelt ting til under 700 kroner (der var blandt andet en Stokke-stol, som skulle være ny, for hun var ikke tilfreds med den brugte, hun allerede havde, en barnevogn og et designerlegetæppe – det anede jeg ikke engang eksisterede). Den vordende mor vidste udmærket godt, at vi alle var på SU, og selvom det jo i princippet er vores eget valg at opfylde ønskerne eller ej, så tror jeg godt, du forstår, hvor frustrationen kommer fra! 🙂 Jeg tror bestemt også, at det har noget med alder at gøre, hvis jeg skal være ærlig.

  • Tanja

    Jeg et helt enig med Nano – det er præcis de samme tanker, jeg har – og som gør, at jeg har et lidt anstrengt forhold til babyshowers. Kh. Tanja.

    • Karoline

      Det forstår jeg så godt. Havde ikke overvejet det aspekt. Jeg håber sådan, at dét er kommet til udtryk, hvis du nogensinde har skullet udtrykke noget i den her retning. Det er nemmere at forstå, end når folk giver udtryk for, at det er noget pjat (som er den holdning, jeg oftest er stødt på).

    • Stine

      Jeg må erklære mig enig med både Nano og Tanja, jeg har det svært ved at skulle fejre på forhånd.. jeg holder mig til gammeldags mine bedstemødre lærte mig -man må ikke købe gaver til ufødte børn.. tilgengæld må man gerne gå amok bagefter og man må gerne hjælpe med at forberede ting. Jeg er sådan en type der elsker at lave barselsgaver og jeg har altid nogen på lager, men aldrig tiltænkt er bestemt barn, de bliver altid først udvalgt præcis hvilken gave der er til barnet når de er født..

      Mht at pakke tingene væk når det går galt, så har jeg desværre prøvet det. Det var hjerteskærende og vemodigt at pakke tøj og pusleting sammen, men jeg synes langt fra det var noget af det sværeste at gøre i den forbindelse. Faktisk var det en form for ritual at skulle igennem, generelt var min oplevelse at de praktiske ting i forbindelse med død, indgik i en proces, der var nødvendig for at Vores følelser faldt på plads -giver det mening hvad jeg mener? Det er dog min personlige oplevelse og jeg kender andre for hvem det at pakke væk, var et mareridt..

      • Karoline

        Det giver rigtig god mening. Jeg vil bare godt lige præcisere, at jeg bestemt ikke prøvede at antyde (hvis folk læste mit svar sådan), at det ville være piece of cake at pakke ting sammen, når man har mistet et barn. Jeg mente bare, at gaverne fra et babyshower vel ikke er mere svære i forhold til andre indkøb, der skal pakkes væk. Nedpakning slipper man vel ikke for, og den må være grum. Uanset hvilke ting man har anskaffet sig og fra hvor. Det var ikke min mening at virke ufølsom på det punkt, jeg undskylder, hvis det virkede sådan.

        Jeg forstår til fulde jeres standpunkt. Til fulde! Det undrer mig bare, at jeg aldrig er stødt på det aspekt før. Men jeg er blevet klogere. Troede det var en lidt letbenet sag, det her blogindlæg, men jeg kan godt se, at der er flere nuancer. Flere end en unuanceret opdeling i “haters” og “showerfortalere” tilgodeser.

        Vil I ikke godt sige sådan noget? Ude i virkeligheden? For jeg var indtil i aften af den opfattelse, at folk bare misbilligede konceptet, fordi det var nyt og amerikansk og derfor lidt prol. Hvis I allerede råber op og gør folk klogere, så bliv endelig ved 🙂

        Hvor er jeg af, at du har mistet i din graviditet. Kram til dig.

      • Stine

        Karoline, du virkede bestemt ikke som om du negligerede noget Din kommentar var absolut fin

        Min dreng døde først efter fødselen, men nåede aldrig med hjem, men hele min pointe var sådan set bare at det at pakke ting væk ikke var værre end alt det andet man skal håndtere i den situation og at det var en del af en process..

        Tror også at det er vigtigt i en “shower situation” at overveje folks historier, for både jeg, min søster og svigerinde ville have blevet kede af/angste for at tage glæderne på forskud. Men hvis man overvejer et shower kender man jo også personen rigtig godt

        Synes dit oplæg er rigtig fint og en god grobund for udveksling af argumenter for og imod..

  • L

    Min erfaring er at det er gaverne og udgifterne i forbindelse med babyshower folk har noget imod. Når det forventes fra arrangører at man giver for et bestemt beløb i gave og til selve festen, og at der i øvrigt er blevet bestilt en dyr kage dekoreret i et eller andet babytema osv. Fordi så bliver det nemlig hurtigt dyrt, især hvis man også skal have barselsgave og måske dåbsgave. De få babyshowers jeg har været med til, inklusivt det der blev hold for mig, har været nede på et helt tåleligt nivea med sammenskudsgilde og meget små gaver (vi slog os sammen fem veninder og gav for en 50’ er hver) eller hjemmelavede gaver for dem der kan det. Jeg har det personlig sådan med alle fejringer: jul, polterabend, barnedåb, Valentins dag, mors dag, fars dag osv. jeg er totalt ligeglad med hvilken kulturel eller national ophav det har, eller hvad anledningen i øvrigt er. Mit problem med det bliver, når der går forbrugsfest i den, og man køber ligegyldige gaver, eller gaver man ikke har råd til bare fordi det forventes. Men en fejring af det kommende moderskab, det synes jeg også er en smuk ting, og jeg har personligt gemt alle kortene med folk søde hilsner, og de betyder jo langt mere end den body som ungen hurtigt vokser ud af.

  • Trix

    For mig har det både været gaveangsten. For kommer de der kønsafsløringsfester så også og så en barselsgave og dåbsgave?

    Samtidig har jeg været sådan lidt visse-vasse, for kan vi da ikke sige pæne ord til den vordende mor og få hende til at føle sig særlig, uden at det skal plastres op som en fest?

    Jeg havde faktisk tænkt mig at lade være, da min bedste (BEDSTE) veninde blev gravid. Men så holdt hendes træningsvenner sgu en, og hvad fanden? Skal det se ud, som om de elsker hende mere end mig?

    Nu forsøger jeg at udtænke en dag på budget, hvor nærværet er det vigtigste. Ikke så meget gaver. Mere mad og havespil og fine kort. Det håber jeg, er nok.

    Er det det? Og er det sjovt eller forkert at medbringe en fødsel-eller-porno-quiz?

    • Birgitte

      @Trix – jeg har været med til babyshower, hvor nogle veninder havde lavet en quiz a la Jeopardy. Der var både Gæt en lort, Fødsel eller porno og facts om hvor stor min kusine var rundt om livet mv. Det var super sjovt og helt klart det, der vendte mine forbehold overfor hele konceptet. Kh. Birgitte

    • Karoline

      Hej Trix,

      det er faktisk nok den der visse-vasse-holdning, jeg har det strammest med. Den synes jeg er nederen og lidt sårende. Som om det ikke er noget særligt for kvinden at bære et barn. Den holdning ville jeg selv blive enormt ked af, hvis jeg mødte den lige nu, hvor jeg synes, at jeg tager en ret stor en for samfundsholdet. Hvis bryllup er en grund til at holde forfest (polterabend), så synes jeg også, at kommende moderskab er en grund til at samles og markere overgangen til mor.

      Jeg forstår på kommentarfeltet, at gaveangst er ret stort, og at der er ret mange arrangører af de her babyshowers, der ikke har forståelse for, at folk har forskellige indkomster – og oveni skal gå til ret mange af denne type fejringer i disse år. Det er naturligvis ikke ret pænt af dem.

      Personligt ville jeg nok reagere, hvis planlægningen stak helt af og tegnede til at blive en fejring, der slet ikke ville ligne noget, jeg kunne stå inde for. Jeg ville nok overveje enten at melde mig som medarrangør, så jeg fik en say-so. Eller at spørge om man kunne tage niveauet lidt ned, så alle kunne være med. Eller simpelthen sige jeg skulle noget andet – og så fejre min veninde med en privat aften lige i min ånd.

      Selvfølgelig er en dag på budget mere end okay. Det er samlingen og betænksomheden, der er i fokus for mig.

  • D

    Sidste år havde jeg to veninder, der indenfor et år begge holdt eller fik næsten alle nedenstående fester; 2 x voksenfødselsdag, hvor man selv betaler for sin mad (restaurant) OG kommer med en gave fra en rimeligt dyr ønskeliste, polterabends, fint bryllup med det hele + selvbetalt overnatning, babyshower, barselsbesøg og dåbsfest + børnefødselsdag. Jeg blev nødt til at melde fra til næsten alt pånær barselsbesøg. Jeg er på SU.
    På nogle tidspunkter i livet er der pludselig mange mennesker i ens liv, der har mange store fejringer på meget kort tid og det er SÅ dejligt for dem og jeg under dem det virkeligt. Men niveauet meget af det bliver fejret på, er virkeligt højt og det efterlader sådan nogle som mig lidt brødflove. Derfor har jeg også et lille og udelukkende finansielt problem med babyshowers, fordi det bare er endnu en ting oveni, jeg skal melde afbud til og føle mig som en dårlig veninde på grund af. Jeg har prøvet både at lyve mig fra det (det giver en rigtig dårlig smag i munden) og at indrømme, at jeg ikke har råd – det sidste afstedkommer så en “jamen, så kan jeg bare låne dig pengene” eller en almisse fra veninderne. Det giver om muligt næsten en endnu dårligere smag i munden.
    Men det er jo også alt afhængig af ens omgangskreds – eller måske især ens veninde og hendes primære omgangskreds og hvad der er standarden der. Jeg ved i hvert fald bare at jeg ikke kan følge med. Desværre!

    • Malene

      Hej D

      Tak for din kommentar. Det må virkelig være et dilemma for dig. Jeg er selv blevet mor for et år siden (havde ikke babyshower), har holdt barnedåb, 1 års fødselsdag og skal giftes til september. Den anden dag sagde jeg til min kæreste, at næste år holder vi 2 års fødselsdag for alle vores venner, men vi siger, at gaver frabedes. For jeg vil bare gerne se dem og fejre. Gaven er ikke vigtig – min datter mangler jo ikke noget, og hvis hun gør, er det vores egen opgave at få det erhvervet. Den fineste gave var en tegning fra nogle venners børn – fordi der lå så meget omtanke i den.

      Jeg tænker dilemmaet primært er, at du gerne vil give noget men ikke har råd. Husk at det er omtanken der tæller. Et frysemåltid i barselsgave er verdens bedste gave (virkelig!). Måske du kunne finde noget gør-det-selv til bryllupper også – optage video-bider og klippe det sammen til en bryllupsfilm (det samme kan gøres til polterabend hvor du kan bede deltagerne altid at filme i samme format, så du kan klippe det sammen), eller på forhånd sige, at din gave er en fin gæstebog, som du på dagen kan opfordre alle gæsterne til at skrive i. Det tænker jeg kunne varme noget så dejligt.

    • Karoline

      Kære D,

      din fine kommentar gav mig ondt i hjertet. Dels havde jeg slet ikke overvejet, at nogle babyshowers i nogle kredse er en fest for babyudstyret primært, ikke den kommende mor. Dels havde jeg ikke tænkt på, at babyshower jo ikke er det eneste, man render til i disse år. Jeg er selv velsignet med en ikke-ret-materialistisk vennegruppe og familie og med at de først relativt sent i livet holder denne slags fester (så vi alle er forbi SU-tiden) … men jeg er nok også forbandet med et vist snæversyn til følge.

      Jeg gav min meget nære veninde en kage i barselsgave. Jeg spiste selv halvdelen af den, mens vi sludrede og dikkede og tudede lidt over livets storhed – og så tog jeg vist oprydningen bagefter. Den bedste eftermiddag.

      Low-key gaver er det bedste. Vis mig en nybagt mor, der ville gå op i hvad din barselsgave har kostet, og jeg skal sige dig hvor lidt hun er værd at være veninde med. Seriøst.

  • D

    Håber ikke min ovenstående kommentar lyder som et surt opstød, for sådan er det bestemt ikke ment!
    Det er bare øv at være på budget, når der er så mange (glædelige) fejringer. Jeg ville meget bedre kunne være med på den der med barselsgaver i form af mad og rengøring, som Nano skriver om. Kunne vi også lige indføre den tradition for bryllupper?! Sammenskudsgilde og fælles tømmermandsoprydning dagen efter 😀

  • Chris

    Åh altså. Det er en svær diskussion. Jeg har det som mange af jer andre – fortærsket, kommercielt koncept, hvor der holdes en fest for et ufødt barn – det er altså en tand for underligt for mig. Når det er sagt, har jeg været med til at planlægge et par barselsfester, hvor fokus primært var på den vordende mor. Vi ville give hende en oplevelse, hvor vi hyggede om hende, spiste dejlig mad, nussede, snakkede og hyggede sammen. Jeg har kun deltaget i eét decideret babyshower og der havde jeg vitterligt mine tvivl, da jeg takkede ja. Lyserødt tema, quiz og lege og min frygt for babyformet kage Heldigvis var det en super hyggelig dag, hvor fokus primært var på min veninde. Dog var der også en bog, hvor vi kunne skrive til hendes kommende datter. Det synes jeg, var vildt creepy. Især da min anden meget tætte veninde ikke fik sin lille datter med hjem fra sygehuset. Det gør stadig ondt et år efter, som var det i går. Jeg kan slet ikke klare tanken om, at hun skulle sidde med en bog, der hyldede det lille liv, der kun varede så få uger. Men måske det også kunne have været en trøst for hende og hendes mand. Jeg ved det ikke. Men hvad jeg dog ved er, at fødselsfest (elsker det ord!!) og en masse hjemmelavet mad i køleren og fryseren fra min familie og mine venner er hvad jeg håber på, når jeg skal byde mit barn velkommen til verden til januar ❤️
    Tak for en vigtig debat med mange nuancer!

    • Karoline

      For mig er det helt klart en fest for moderen og den tid, hun går ind i. Et ritual, hvor veninderne sender hende godt af sted ind i det ukendte.

      Man behøver jo ikke splatte babylyserød eller -blå ud over hele arrangementet, hvis ikke moderen er dén type. Der var splattet enormt meget babylyserød over min babyshower – fordi de kendte mig så godt, at de vidste, at det var kærligt og velment drilleri til mig, der i protest ellers selv havde indkøbt meget blåt og grønt og orange og brunt til min kommende datter, for ingen skulle presse kønshysteri ned over hende. Det var ret godt set af dem.

      Jeg fik én gave, en sparkedragt, de havde splejset til. I blå. Det var perfekt. Og jeg har netop fundet den frem fra gemmerne til min kommende søn – og kom til at mindes den dejlige eftermiddag om igen.

      Jeg lærer så meget af det her kommentarfelt. Nok især, at ikke hele verden er som min (surprise!) og at jeg har en flok helt vildt gode veninder, som har nogle værdier, der flugter rigtig godt med mine egne.

  • Susanne

    Jeg oplever også, at folk misforstår, når man ikke er helt nede med babyshowers (som vi faktisk overhovedet ikke har tradition for i min venindekreds- og det er ikke fordi, vi ikke interesserer os for hinanden).
    Men for mig er det en blanding af alt det ovenstående. Et kvalmefremkaldende fokus på forbrug (en studiekammerat fik en ønsket Marc Jacobs-pung?!?!?!). Forventninger. Et præmaturt koncept med at fejre, før der er noget at fejre. Og først og fremmest at jeg ikke har det uspolerede og bekymringsløse syn på graviditet. Jeg var igennem en masse bøvl som gravid og var muligvis i fornægtelse (af selvbeskyttelse) helt til hun kom ud. Men jeg ville have følt at en babyshower havde været grænseoverskridende.
    Dem, du beskriver i indlægget, har det nok først og fremmest svært med de lyserøde og lyseblå eksplosioner, dims og fims. Det har jeg også, for det er ikke min stil. Men på et mere substantielt niveau synes jeg simpelthen, at babyshowers er utidige…

    • Karoline

      Jeg er fuld af respekt for, at nogle har en bagage som gør, at de ikke kan fejre noget eller være glade, før babyen er kommet trygt og godt til verden. Og jeg respekterer naturligvis også, at man bare ikke har lyst til at fejre noget før tid – selv om man ikke har et traume i bagagen.

      Er man sådan en, og venter man sig, så håber jeg da, at ens veninder kender en godt nok til at droppe fejringsfesten og i stedet være der på en anden måde.

      Men at blive enige om, at babyshowers generelt er utidige … det synes jeg er at tage glæden fra dem (som mig), der godt gider sådan noget. Godt gider blive markeret og godt gider gøre et ritual ud af, at man står over for noget stort. Sandsynligvis moderskabet. Klart, man er ikke garanteret at det går godt, men sandsynligheden taler dog for det.

      Tænk, hvis jeg sagde, at jeg synes dåb er noget latterligt, uhyggeligt noget, og at fordi mine børn ikke skal have messet noget med Djævlen ned over sig af en sortkjolet, hvidkravet type, så bør andres heller ikke, for vi lever altså i en moderne verden, og dåb er et middelalder-agtigt ritual. Ville jeg så ikke blive gloet på som relativt underlig?

      Men tilbage til babyshowers. Selv hvis det var endt skidt til fødslen, tror jeg ikke jeg ville have set tilbage på min babyshower som noget der ikke burde være sket. Det var en eftermiddag, der viste mig, at de veninder var nogle af dem, der ville være der med mig. Jeg ville have kunnet regne med dem – også hvis det var gået galt.

      Den eftermiddag var ikke en tidlig fødselsdag for min datter. Den var en markering af, at jeg forlod ét liv og påbegyndte et andet. I alle tilfælde. Og sådan synes jeg selvfølgelig alle babyshowers skal være. Aflys gaverne, sæt en gryde chili con carne over, overrask hende med hendes yndlings-et-eller-andet, lav en quiz om hendes singleeskapader, giv hende en massage og en blød stol at sidde i. Hun er gravid og lige ved at poppe og hun fortjener et kram 🙂 Længere er den ikke for mig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0