Når man tænker på, hvor meget energi jeg lagde i forberedelsen af fødslen, så virker det temmelig absurd, at jeg for at afhjælpe  ammeproblemer aldrig satte mig ind i, hvordan man egentlig ammer.

Det er trods alt noget, man kommer til at bruge mere tid på i moderskabet end den fødsel.

Første gang jeg i mit liv gjorde mig tanker om amning var vist til en jordemodersamtale sidst i graviditeten. Her blev jeg spurgt, om jeg ville amme mit barn. “Jajada”, svarede jeg bare. Og tænkte lige så lidt over det.

Næste gang, jeg tænkte over det, var i en H&M nogle dage før termin, hvor jeg hev nogle billige amme-bh’er med i mit køb. Ærligt talt kunne jeg ikke forestille mig nogensinde at få dem på – bøjleløse og slatne som de var. Jeg anede slet ikke, hvor omfattende disciplinen amning ville blive. Og hvor gode venner, jeg og De Slatne ville blive i de første uger af min datters levetid.

Det anede jeg heller på fødestuen, omtrent en halv time efter fødslen, hvor jordemoderen mellem moderkagefremvisning (!) og skrævsyning fik sagt, at hvis det der med at amme kom til at volde problemer, så skulle jeg bare huske at klemme mit bryst vandret ind i munden på pigen, ikke lodret, “så skal det nok gå”.

… mmmkay.

Det var det første af mange ammeråd mod ammeproblemer fra officielt hold, jeg løb ind i. På barselsgangen fulgte der et nyt, velmenende råd med ind på stuen hver gang der var vagtskifte. Et råd, der gerne var det stik modsatte af det, hendes kollega lige havde givet.

“Du skal sørge for at vække hende om natten hver 3. time, hvis hun ikke selv vågner for at spise,” sagde den ene. Mens hendes kollega få timer senere sagde: “Din søvn er vigtig! Lad hende sove!”

“Du bør overveje at supplere med modermælkserstatning, hvis hun taber sig mere,” sagde den ene. Mens hendes kollega få timer senere sagde:  “Der er så meget liv i hende, giv det nu bare lidt tid, erstatning er ikke nødvendigt”

“Ammestart gør ondt – det går over,”sagde den ene. Mens hendes kollega få timer senere sagde: “Amning må ikke gøre ondt. Gør det ondt, så sutter hun nok forkert”

Hvor ville jeg ønske, at jeg havde sat mig bare lidt ind i opgaven, før jeg stod i den, så jeg kunne navigere bare lidt i alle de modstridende råd; havde forberedt mig, som jeg gjorde med fødslen. Så havde vi også sluppet for en hel del uheldig googling af bar frustration, min kæreste og jeg. Godt nok er der – lige som til fødslen – masser af fagpersoner at spørge til råds, hvis man ikke aner et klap. Men det er altså svært at lære noget helt nyt, når krop og hjerne er udkørt.

Heldigvis lærte jeg ammenet.dk at kende, men først da amningen var etableret. Gid de havde været mine venner før og undervejs.