I carried a watermelon

tekster fra en fireogfirser

8 nytårsforsætter over temaet “Gør dig mere umage, Karoline”

Apropos nytårsforsæt, så læste jeg her i efteråret om et godt livsråd. En sognepræst havde fået det i barndommen, og det klistrede stadig til hende som det gode råd, alle andre gode råd synes at springe ud af.

Det har også hængt i hos mig, siden jeg læste det.

Det lød kort og simpelt og godt: Med det, du vælger at gøre, skal du gøre dig umage.

Det ramte mig på det helt rigtige tidspunkt. Hvor vintermørket slørede for energien til nye ideer. Hvor ræset på jobbet op til julesalget var et eksprestog, jeg bare måtte hage mig fast i og ikke forsøge at styre, hvis jeg ville gøre mig nogle forhåbninger om at hænge på. Hvor vores datter på mine hentedage blev samlet op kvart i lukketid og spist af med frysefalafler og Ramasjang, mens jeg sad ved siden af i sofaen og prøvede at få pulsen ned. Nok til at sove, så jeg kunne være udhvilet til næste dag, hvor toget kørte igen. Hvor overskuddet til blogging var sådan her: HahahaHAHA.

Med andre ord: Dagene tog bare hinanden, da jeg læste sognepræstens ord. Umagen med de fleste af de ting, der betyder noget – nærværet (undskyld bæordet), opdragelsen, de hjemlige værdier, overblikket over verdenssituationen – var en by i Rusland.

Her midt i limboet mellem jul og nytår giver det mening at tænke over, hvordan 2018 skal være. Og jeg vil gerne dét. Gøre mig umage. Med de vigtige ting. Dels for at have hjertet med i tingene, dels for bedre at kunne lade de mindre vigtige ting fare – dem, som bare skal ordnes.

Så her er 8 konkrete ting, jeg vil forsøge mig med, for at få gjort mig mere umage med det vigtige. I 2018 vil jeg forsøge at …

Nytårsforsæt 1) … invitere flere gæster.

Åbne vores hjem. Være sammen med andre i det. Vi begynder med nytårsfest i morgen og fortsætter 7. januar med en serie af månedlige middage for den nærmeste familie.

Men venner skal også forbi vores hjem oftere, end de har været i 2017. Jeg har længe bildt mig ind, at jeg er “sådan en type”, som bliver udmattet af at være sammen med tre eller flere på en gang, men jeg har fået på fornemmelsen, at det er blevet en af de sandheder, man kan komme til at fortælle om sig selv, men som ikke rigtigt har rod i virkeligheden længere.

Nytårsforsæt 2) … gå til noget gymnastik med min energiske datter.

Selv om jeg får logistikkoldsved ved tanken om at skulle gå til noget fast. Og det er her umage-begrebet kommer i spil. Det er nemmest at lade være – men der er så stort udbytte ved at gøre det, når hun har så meget krudt i røven, at jeg, dovenlarsen, ikke selv kan følge med hendes tempo.

Men … hvordan gør andre forældre med fuldtidsjob i kontortiden? Also: Ideer til bevægelse for børn på Nørrebro modtages!

Nytårsforsæt 3) … hyre en rengøringshjælp.

Alternativet til betalt rengøring burde være at gøre rent selv, men alternativet er, at der bare ikke bliver gjort rent. Vi gider simpelthen ikke gå og gøre lidt rent hele tiden. Samtidig med, at vi godt gider bo rart og har ret konkrete visioner for hvad et rart hjem er. Og rod og nullermænd indgår ikke i nogen af vores visioner … så: Hvem har erfaring med et godt firma i København (godt som i ikke blot effektivt, men som i, at de også lønner deres medarbejdere godt)?

Nytårsforsæt 4) … læse bøger.

Et sted mellem 25 og 30. Det gik jo godt i 2017, så det nytårsforsæt tager vi med ind i det nye år. I hvert fald intentionen. Hvor det endelige tal lander er underordnet.

Nytårsforsæt 5) … være skyld i, at mit barn griner højt og helt nede fra maven mindst én gang om dagen.

Det er hugget fra punkt 5 fra Idas glimrende ord her om at huske det vigtige, når det fyger om ørerne med uvigtige, men uopsættelige ting.

Nytårsforsæt 6) … planlægge årets sommerhusture på forhånd.

Jeg glæder mig sådan til dem, ikke mindst til at sætte det mere i stand og gøre det til vores. Eneste ulempe ved det hus er, at Langeland ligger så langt væk fra København, så spontane smutture er så godt som udelukket. Vi vidste godt på forhånd, at det ville være sådan (og at det var en af grundene til, at et så dejligt hus koster en slik), men det ærgrer mig mere end ventet.

Nytårsforsæt 7) … gøre noget ved den genopfriskning af mit kørekort.

Så sommerhuset måske i ånden kan rykke lidt tættere på. Men … køreangst. Trafikfobi. Cyklistfrygt. Mareridt om at meje folk på gaden ned.

Jeg er nu nået dertil, hvor jeg både har en bil og kontaktoplysninger på en velanbefalet kørelærer med speciale i køreængstelige typer som mig, der ikke har siddet bag et rat i årevis. Så mangler jeg bare at turde ringe til ham.

Nytårsforsæt 8) … arbejde på at få en New York-tur med min veninde i kalenderen.

Vi var af sted i 2012 og rejste en del sammen i de år, og vi er ret ideelle rejsemakkere, da vi har behov for ens mix af kultur, alkohol, røg, afslapning og stilhed. Men siden vi begge blev mødre, hun til tvillinger, har vi ikke været af sted.

I det hele taget har jeg ikke rejst meget efter vores datter ankom i 2015, og jeg har haft det sært med heller ikke at have haft lyst til det.  For det må man ikke sige for højt, er mit indtryk. At man ikke er udadsøgende, ikke har behov for input fra andre kulturer. Jeg mangler at få helt ro med det selv, altså at lidt rejseri er fint, men at jeg ikke længes ud af landet særlig ofte, nu hvor der skal et barn med … men jeg kom et godt stykke med roen, da vi købte sommerhuset og nu har et fast sted at flygte bort fra hverdagen.

Som nogen skrev et sted på Facebook: At være på ferie som far er jo bare at passe sit barn i et andet land. Lidt uromantisk udtrykt, men fint beskrivende for hvordan jeg har oplevet de tre rejser, jeg har været på efter jeg er blevet mor.

Jeg håber, at jeg får det anderledes med verden uden for Danmark, når vores datter er blevet større, for jeg vil gerne vise hende den og opmuntre hende til at indtage den. Men her i småbarnsårene rangerer rejseri som familie lavt.

Men det gør rejseri som veninder uden børn ikke. 2020-planen om New York kunne lade sig gøre!

Gad godt i 2018: Manhattan og røde filtre💄 #flashbackfriday

Et opslag delt af Karoline (@kammaline) den


« »

© 2018 I carried a watermelon. Theme by Anders Norén.