7 ting, jeg ikke fik gennemskuet i barselsorloven

Det ringer ind fra Det Store Barselsfrikvarter om lidt. Så er det slut med orlov, jobbet kalder igen.

I bakspejlet ser jeg de mange ting, der være gjort rigtigt, siden vores snart 1 år gamle knægt er et bundt af grin, trivsel og balladeøjne. Men selvfølgelig er der også en række spørgsmål, der står og glaner uden svar.

Her er 7 af dem.

❌ Nattesøvnsligningen

Hvorfor sover babyer ikke længe, hvis de bliver puttet sent?Den regel gælder sgu da for alle andre. Babylogikken er nærmere sådan her: Puttet 10 minutter før Dagens Ukendte, Ideelle Sengetid – og han står op 5.40. Puttet præcis til Dagens Ukendte, Ideelle Sengetid – og han sover til 7.30. Puttet 30 nanosekunder efter Dagens Ukendte, Ideelle Sengetid – og han er frisk som en havørn 4.45.

❌ Madlogikken

Hvorfor spiser babyer hjertens gerne blade fra jorden, men spytter salat fra en tallerken ud og sender en et ulykkeligt blik som havde man serveret ham fårehjerne? Blade, salat, hvad fanden er forskellen!?

❌ Andre forældre på legeplads

Hvad sker der med legepladsforældres supernervøse energi, mens de overvåger deres børns every move? Hey, Rikke. Det er helt okay, at din Sigga-Li lige strejfede mit barn med en skovl. Måske ville hun vise ham, hvor fed den er. Du behøver ikke tage hende i meget pædagogisk skole om, at man altså ikke må slå andre, mens du skotter nervøst over på mig, som om jeg har tænkt mig at slæbe dig over i gabestokken og prygle dig, hvis ikke du afstraffer behørigt. Hvorfor får jeg sådan en frygtsom vibe fra dig? Kom hen på bænken og sid lidt. Scroll lidt telefon, kig op på fuglene, drik din termokaffe. The kids are alright. (Og farligt er det ikke, at Sigga-Li spiser lidt sand i et ubevogtet øjeblik. Det giver højst lidt tyndskid. Det er okay.)

❌ Kønsforvirringen

… som i min. Og hvorfor det føles forkert at klæde mit drengebarn på i hans søsters arvetøj, når jeg med stolthed klædte hende på i såkaldt drengetøj, da hun var baby. Man kan da ikke lade en lille, forsvarsløs dreng se så feminin ud, tænker jeg inderst inde i mit mørkeste jeg, når han får hendes gamle sølvsko og leopardstriber på – grænsen ved det lyserøde og lilla har jeg trukket for længst, uden dog helt at vide hvorfor. Noget, jeg dog ved, er at jeg storkonflikter med mig selv i mindet om dengang vi klædte vores datter på i tøj fra drengeafdelingen og tilfreds noterede os, hvor “sej” vi syntes hun så ud i armybukser og blå skjorter. Ikke noget prinsesseri her i huset, kan I tro.

Er vi efterhånden strukturelt kodet til at se ned på alt, vores kultur forbinder med kvindekønnet? Det maskuline er bare bedre?

Nogle gange bliver jeg så træt af mig selv.

❌ Motorikken

Hvorfor kan babyer ikke gennemskue den forholdsvis ukomplicerede logik i, at jo hårdere de presser kommodeskuffen ind over egne fingre, jo sværere bliver det at få fingrene fri … når de samtidig godt kan finde ud af den temmelig indviklede mekaniske i først at åbne bleen med pincetgreb, så orme sig ud af den, for derefter at kravle fire skridt væk fra den og lige lægge en lort dér.

❌ Madspildsansvaret

… og hvorfor vi ikke taler mere om babyers ansvar for kloden – e.g. gennem det kæmpe madspild, de genererer.

“Nå, du vil alligevel ikke have den portion solbæryoghurt med moset banan og øllebrød, som du har elsket i tre uger og som jeg har lavet i portion GIGA, fordi du lavede en scene og jeg gennem udelukkelsesmetoden (“Han han tør ble? Tjek. Er han udhvilet? Tjek. Er han stimuleret af leg? Tjek. Kram? Tjek. Er han mæt? Tj… nej! Han er sgu da sulten!”) havde AL MULIG grund til at konkludere, at det var en stor sult, der nagede. Men nej? Du rimper munden sammen og undviger. Okay? Jamen, så gemmer jeg bare den her balje smagsforvirring og hælder i en omgang bolledej, eller, NÅ NEJ, du spiser ikke grød, vi andre kan indtage resterne af uden at ørle, jamen, så stiller jeg det bare på køl og byder dig det fjorten gange over de næste 3 døgn, uden succes, for så at hælde det i skralderen og føle mig som en stor lort af en #stopmadspild-fiasko.”

I disse tider, mand. I disse tider.

❌ Vasketøjskaosset

Hvad gør andre børnefamilier af deres rene vasketøj? Har I i al hemmelighed en au pair boende i kosteskabet, som I ikke vil være ved?

Vores rene vasketøj bor permanent i gyngestolen, fordi ingen gider lægge det sammen, fordi der al!tid! er en fucking bunke tøj at lægge sammen. Altid. Løbende plukker vi rent tøj fra stolen, og sådan svinder den lidt ind (indtil næste load rent tøj lander oven i den). Kommer der gæster, ryger bunken ind på dobbeltsengen, og dørene lukkes dertil. Når vi skal i seng, ryger bunken ud i stolen igen, indtil næste gang, vi har gæster. Jeg kan ikke finde ud af, om vores system er galt er genialt, men eftersom der breder sig en underlig zenvarme i min krop, når bunken en sjælden gang er blevet til sammenfoldet tøj på hylder, tænker jeg måske at afprøve nye modeller.

Hvad gør andre husmødre M/K? Har I vaskedage? Hvor man tager sig af vasketøjet, for så at kunne glemme det ugens øvrige dage? Og lægger I simpelthen tøjet sammen i det sekund det er tørt?!

***

21 Comments

Add Yours →

Hahaha du er sgu genial! Især punktet om madspild. Daaaamn, hvor er jeg der bare lige nu med min søn. Shit altså barselslivet er jo dybt frustrerende og samtidig bare en god, lang komedie.

Mine børn er 11 og 8 år… Og vi lægger stadig ikke vasketøjet sammen herhjemme. Det ligger lidt på spisebordet, lidt i sengen, lidt i IKEA poser rundt omkring. Og det hænger gerne på tørrestivet til det er fuldstændig stift og har permanente hænge-mærker. Når vi engang i mellem tager os sammen, og vasker og lægger alt tøj på plads, er jeg CHOKERET over hvor meget vi har. Så ingen gode råd herfra, men jeg vil virkelig gerne have en af de der hemmelige kosteskabs-aupairs.

Madspilsshowet med børn bliver jo bare ved. Min 5-årige bliver stadig akut mæt og kan IKKE spise mere. Jeg HAR prøvet med både den lange moralprædiken om madspild og sultne børn i Afrika og også den lidt mere hvæsende ud gennem fortænderne: “Så spis dog OP, når du selv har taget det, barn!” Suk, jeg ved ikke hvad man gør. Da jeg var barn, blev vi truet med at få resterne til morgenmad med varm mælk på…
Vi hælder alt vasketøjet ud på gulvet foran fjernsynet og lægger det sammen, mens vi ser fjernsyn. På den måde kan man faktisk se en TV avis en sjælden gang i mellem. Jeg hader til gengæld at lægge det på plads, fordi der aldrig er plads, fordi der altid skal sorteres i det tøj, fordi de børn vokser en størrelse heeeele tiden.

Fjernsyn=folde tøj. Jeg bliver hyper af at skulle så meget hele tiden for at få dagligdagen til at fungere, så det er svært for mig at geare ned og se tv, den time mellem 21.30 og 22.30 jeg har mulighed for det. Glem alt om at kunne læse. Så nu er vasketøjet en undskyldning for at se tv, fordi jeg folder tøj imens, og lægger det i bunker, der bare skal bæres på plads dagen efter. De dage (Eller snarere uger) hvor jeg kun kan se på min telefon den time jeg har til mig selv, bruger vi også pluk-fra-bunke-metoden. Eller lader det ligge i tørretumbleren. Der ligger det fint.
Og når jeg læser min egen kommentar igen, kan jeg godt læse at jeg har et sært forhold til tv, eftersom jeg får så dårlig samvittighed af at se det, at jeg har brug for en undskyldning. Hej, hippieopvækst!

Løser det med ikke at have mere tøj pr person, end vi har brug for. Det betyder, at skabet er (næsten) tomt, når tøjet er vasket og nærmest kalder på det rene. Og så har vi skiftet foldemetode, så det hele ordnes på samme måde (kondo) og pludselig føles det let og hurtigt.

Vi lægger også vasketøj sammen mens vi ser tv. Er man to, kan man snildt klare tre IKEA-poser på et enkelt afsnit “Kender du typen” (ja, vi har meget svært ved at finde serier vi begge gider se, så det bliver ret ofte noget DR-streaming). Det kommer så til gengæld til at ligge i stakke på sofabordet i ret lang tid.

Jeg kender en, som har købt en eller to vasketøjsbaljer til hver person i husstanden, og så smider hun simpelthen bare det rene tøj direkte i dem og fordeler dem rundt på værelserne. Så er bunkerne fordelt, og man må selv rode med at lægge det sammen, hvis man gider. På ungernes værelser har hun fjernet nogle hylder i tøjskabet, så baljerne kan stå der og dermed pakkes lidt af vejen.

Jeg kunne godt have været hende moren på legepladsen, der overfuser sit barn primært pga hvad det andet barns mor mon tænkte. Fordi… dårlige erfaringer med sure mødre, og så vil jeg hellere selv skælde mit barn ud end at en fremmed gør det.

Ha! Legepladsen! Nervøs overkompenserende pseudopædag – så meget mig

Ifht sønner i glimmer og datter i militær. Åh, jeg kan – selv med mine to sønner – godt se det. Prinsesser er bare en passiv og umoderne figur. Hørte lige om Ursula Le Guins øehhhmmm et eller andet med “bæreposeteorien om litteratur” som vist handler om hvordan beholderen/skålen (til alle de vilde bær vi samler, du ved) /det runde symbol fylder så meget mindre i kulturhistorien end spyddet/det maskuline/det aktive. Det…. gav bare ret god mening synes jeg. Også i forhold til beklædning, uanset om det er powersuits på arbejdet eller glimmersko til vores børn.

Åh en fed liste!! Elsker og har elsket at følge med i din barsel og dine vilde feministisk tanker i det regi. Kommer til at savne dem. Og det med drenge er så sindsygt. Fik også en toer, der var dreng og aldrig havde jeg troet, at det var så snævert og røvsygt at være dreng. Lidt glimmer, lidt farve – som han selv ELSKER – skaber så meget røre. Så her doserer jeg det løbende og klukker lidt indeni, når omgivelserne går i Bals og gentager sætningen fra min datters opdragelse: hos os går vi i alle farver (der er ikke drenge og pigefarver).

Vasketøjet… argh! Jeg elsker at vaske (!?!) – jeg planlægger tøjvask. Farvesorterer. Er der ikke nok lyserødt til en hel 60 graders, får det lige lov at ligge i vasketøjskurven indtil søndag (som er sengetøjsskiftedag), hvor pigernes lyserøde sengetøj så kan komme med. Jeg vasker næsten hver nat (seriøst, dengang jeg forstod, hvad “udskudt start” egentlig kan betyde, fældede jeg muligvis en lille glædeståre). Jeg har det så fint med at hænge det op også. Men at lægge det sammen og på plads… Dét er tjansen fra Helvede!
Og så er det, at man skal have fat i min mand – og min 7-årige. I lang tid havde vi en IKEA-pose stående i soveværelset med rene sokker – sokker vi ikke orkede at parre og finde korrekt ejermand/pige til. Men så fandt vi ud af, at vores 7-årig går helt i zen med projekt parring af sok. Hun blev nærmest lidt trist her henover sommeren, hvor sokkeforbruget tager et seriøst dyk. Hun laver fire pæne bunker til ejermændene, ikke én sok er parret forkert og hun ruller dem på lige præcis den måde, jeg helst ser sokker rullet sammen på.
Og min mand – årh, tålmodigt lægger han alt det tøj sammen, som jeg så ivrigt vasker. Han er nemlig den bedste husmor M/K, jeg kunne ønske mig. Madlavning, tøjsammenlægning og aflevering af grådlabilt børnehavebarn er hans metier.

Vasketøj… engang beklagede jeg mig over den absurde mængde vasketøj og lægge-sammen-tid overfor en kollega, og hun kiggede på mig og sagde: “rookie mistake… aldrig aldrig bruge tid på noget der er så meningsløst som at lægge børns tøj sammen” Nu smider vi ungernes tøj i vasketøjskurve og tager deraf + fylder op med nyvasket. Hvis jeg tænker over hvor meget tid, jeg alligevel ikke havde, og nu sparer, ved den metode – ja, så er det sgu næsten et life hack.

Vaskedag! Og læg frenetisk sammen, indtil alt er i skabene.
Det er så drænende at kigge på og flytte den der bunke hele tiden.
Men det skal lige siges, at jeg bor et sted, hvor man kan vaske og tørre otte vaske på fire timer (o the joy!), så det er nemt for mig at have vaskedag. Hvis jeg skulle vaske otte maskiner i en maskine i løbet af en dag (eller tager det et døgn?), så ville mit ene øje nok falde ud. Pop.

Her kommer konklusionen – fra Dana White: Læg det sammen og på plads, så snart det er tørt.

Haha, en genial liste! … som jeg uden at blinke kan se mig selv komplet spejlet i. Madspild med en seksmåneders krabat, der pludselig har set sig sur på skeen Og den evindelige pige-drengefarver-snak, fx med insisterende bedsteforældre. Men, har jeg som dig opdaget, også med mig selv. Hver gang min datter rammer en ny størrelse, tager jeg mig selv i at pakke tøjet ned og tænke, får vi det brugt, hvis vi får en dreng næste gang? Og så skammer jeg mig lidt midt i mine intetkøns-gode-intentioner, haha…

Jeg lægger tøj sammen mens jeg tager det ned fra tørresnoren. Starter med det der skal længst væk (her i huset bliver rækkefølgen badeværelse, barn, voksne, køkken), så når jeg skal tømme kurven ligger det der skal ud først øverst. Men det giver kun mening fordi jeg nu bor i et hus hvor alt er i et plan og tørresnoren er tre meter fra vaskemaskinen. Da jeg boede på 2. sal med baby og vaskemaskine og tumbler i kælderen kørte vi 100% ikea-poser der aldrig blev tømt og stod og fyldte i ugevis. Haha

Vi er to voksne og to børn på 1 og 4, og vi har kun et tørrestativ, så der er ingen vej udenom at lægge tøj sammen, når den næste vask er vasket. Vi vasker 4-5 gange om ugen, så der er for det meste noget i gang.

Vasketøjet; når vores gæster er gået hjem har jeg altid glemt i mellemtiden, at dobbeltsengen – og soveværelset øvrigt – *lige* skal tømmes for vasketøj, tasker, sko, jakker…

Og sådan har jeg det også (i dag); nogle gange er jeg så træt af mig selv..

Herhjemme savler den snart 4-årige ved synet af glimmer/lyserødt/Frost/whatever… og jeg får lyst til at kradse mine øjenæbler ud. Fuck det er grimt. Men mest af alt fordi det måske repræsenterer noget passivt ifht prinsesse-stereotypen og …yndigt i modsætning til sejt? Upraktisk? Man kan jo ikke klatre i træer i tylskørt fx. Jeg tænker egentlig ikke at det har så meget at gøre med, at det kvindelige subordineres (undskyld nørdet ordvalg, kunne ikke lige komme på noget bedre) det mandlige. Prinsesse-pis er ikke kvindeligt, det er bare dumt.

Ps vi er begyndt bare at sortere tøjet og så krølle det ind i skufferne til alt det andet krøllede.

TAK for listen Karoline! Jeg kan genkende alting!

Prinsesse-glimmer-frost-og-kan-pallietterne-skifte-farve-mor?!?! Det giver mig alt sammen en alvorlig lyst til at sterilisere min mand og aldrig risikere, at få flere piger – og det tramper rundt på hele min semi-kønsneutral-på-den-afslappede-måde-tilgang til børn og opdragelse. Dengang jeg bestemte, gik pigen i sneaks og joggingsæt – fordi det er hammer praktisk, lunt, kan tåle at man tonser rundt på græsset (og til at holde ud at se på). Men nu bestemmer den 3-årige jo (!) – og jeg har gransket mit indre for, hvad det er ved prinsesse-fasen, der giver mig behov for at smugryge. Det er netop det du skriver – at det er fordi det er pisse hamrende unødvendigt og dumt. Ikke på den sjove og fjollede måde, hvor vi klæder os ud, leger og tager hat og høje hæle på – men på den latterlige måde, hvor hverdagsudseendet, glimmerkjoler og flæser på flyverdragter (seriøst!) bliver gjort til noget vigtigt i små pigers optik – med alle de signaler det indeholder om netop at være lidt sart, lidt fin, og allerhelst skulle reddes af nogen (for let’s face it – der er jo ikke nogen, som selv slager dragen iført tylskørt? Eller vinder fodboldkampen i små glimmer-sandaler med tendens til hæl (igen – seriøst!!).
Og på den måde bliver det vel lidt en subordinering (jaja) af det kvindelige/pigede – fordi signalet igennem det kønsstereotype tøj bliver at piger=passiv, tilbageholdende, sart, stille – og drenge=styrke, fart, fysisk aktivitet? Det sætter rammerne for, hvordan man kan agere og hvilke roller man indtager, når man leger sammen – og de roller slæber vi vel i en eller anden grad med os videre ind i vores liv, jobvalg, ægteskaber, osv?

Drengebørn har seriøst MEGET mindre plads og mulighed for at være anderledes end piger. Det chokerede mig meget at opdage. Har to drenge.

Jeg er simpelthen splittet på denne her, kan jeg mærke. På den ene side kan jeg sagtens følge argumentationen om, men jeg synes bare at det bliver lidt stereotypt? Altså, det ER dumt. Og upraktisk. Men jeg synes ikke, at prinsesset = kvindeligt sådan en til en. Og derfor ved jeg heller ikke, om jeg er helt med på dén med at det ene underordnes det andet. Det er også dumt og upraktisk at have en Hulk-dragt på i polyester med kunstige muskler på, så man sveder og det strammer under regntøjet fx. Jeg tror egentlig dét, der irriterer mig mest ved at det der glimmerfis er, at det inviterer til en bestemt måde at agere på og møde pigerne på (ej, hvor er du en fin prinsesse!) eller at man risikerer at hænge fast i hulen, fordi man har fucking flæser på flyverdragten. Ligesom med drenge – måske gider de ikke altid at være dem der er seje, kan løbe hurtigt eller?

Men jeg er ikke helt færdig med at tænke mig om 😉

Har I seriøst aldrig været tvangsindlagt til at binge Ridderprinsesse Nella fra Ramasjang? Min første reaktion var noget i retning af ‘fuck lyserød glimmer’, men helt ærligt – hun er overdrevet lyserød OG modig, sej, stærk, en god ven osv. Hun beviser med andre ord, at prinsesseglimmer ikke nødvendigvis betyder passivitet og hjælpeløshed – det lyserøde tøsede kan ownes som noget andet end det, vi, der så de klassiske Disneyprinsesser som børn, forbinder med det. Jeg tænker næsten på den måde, ord som bøsse, slut osv. er blevet erobret og omdefineret på.
Min 4-årige dreng har i øvrigt langt hår og glimmerhårspænder. Folk tror selvfølgelig altid, han er en pige, men så fortæller han dem jo bare, at han er en dreng. So what. Nogle af de store drenge i børneren har kommenteret på det, men indtil videre er han glad for sit hår og siger trodsigt til de store, at “man må faltisk gå med de farver, man vil!”, “Ridderprinsesse Nella er faktisk for alle” (!) og at de er gammeldags, hvis de tror, at drenge kun må have kort hår. For ja, vores barndoms dårlige råd om at ‘lukke ørerne’ og ignorere mobberne skal ikke leve videre her. De tager fejl og det må de gerne få at vide 🙂

Skriv et svar