7 okay’er, jeg lærte af de første dage som fuldtidsarbejdende mor til to

… At cykelhjelm har en meget okay bifunktion til hele sikkerhedsdelen: At holde pandehåret på plads under cykelturen, så det ikke ligner føntørret koslik med ekstra rejsning ved ankomst. Så hvis andre derude også har haft lidt svært ved at huske hjelmen; få pandehår. 

… At det er okay, hvis jobstart efter barsel føles lidt som hvis ens langdistancekæreste flytter hjem igen. Det ville være underligt, hvis ikke det hele føltes lidt underligt – begge parter har udviklet sig enormt i tiden væk fra hinanden.

… At man selvfølgelig møder op til første arbejdsdag i 14 måneder med hvad der ligner et forkølelsessår. Det er ikke et forkølelsessår, bevares, men herpes er hvad det ligner. Og ingen påtaler det (fordi pli), så chancen for at forklare nogen, at man ikke er spedalsk, men bare har okay meget hudafskrabning efter lidt for hårdhændet fjernelse af postkasserød læbestift og indtørret rødvinsrest efter weekenden, udebliver. 

… At man efter 14 måneders fravær bliver nødt til at se i øjnene, at jobbet, man forlod, ikke længere eksisterer. I en rum tid vil den erkendelse føles som en sorg. Men så vil det begynde at pible frem i sprækkerne af sandheden og alle de nye programmer og arbejdsgange, at nye kolleger og chefer har erstattet de højt savnede fra dengang, og at disse nye ikke er flade beholdere af mangler og kommen til kort som (barnligt) frygtet, men mennesker af kød og blod og talenter og nye ideer. Og at de er helt okay. At det her kan blive HELT okay. 

… At lysten til og behovet for at sove 8 timer i stræk i den første uge som jobpassende mor til to er stort. Stort! Og at det ikke vil ske. Og at det nok skal gå okay alligevel.

… At det stadig er for sindssygt at køre på cykel i myldretiden i København, at det stadig er nødvendigt at hvæse bangeheder af fremmede på stierne, når man er ved at miste livet i andres travlhed, at det stadig er okay at hvæse ting som “this is quite dangerous, sir!” til en midtersøgende, slingrende japaner på et elløbehjul, selv om det ikke nytter noget. 

… At kvalitetstiden med børnene en tilfældig hverdagsaften i de to-tre timer, der går mellem institutionsafhentning og puttetid godt kan drukne så meget i frysemadoptøning, surmuleri, lusekure og bleskift, at det faktisk slet ikke er hyggeligt overhovedet. Og at det er okay. Så hygger vi os en anden dag. 

***

1 Comment

Add Yours →

… At det er okay at glæde sig til at komme på arbejde (og væk fra møgungerne) og fantastisk at glæde sig til at klokken bliver fyraften, så man kan styrte hjem (til ens fantastiske yngel)

… at arbejdsgiveren på jobbet ikke – modsat baby og tumling – forventer at man er fuldt tilgængelig mens man er på toilettet. Og det er okay at tisse i fred.

Skriv et svar