7 af de værste irrationaler her fra ammekludderet

I anledning af, at jeg nærmest kun har mælk på hjernen pt, vil jeg gerne af med nogle af de tanker, der for tiden vælter ind over mig.

Det er ikke fordi jeg tror amning eller mit ammebøvl er et stort issue for andre – for jeg ved godt, at amning fylder uendeligt lidt for alle, der ikke har det inde på livet lige nu. Men jeg har brug for at forstå, hvorfor det gør mig så sindssyg. Eller nej. Jeg er beyond at fatte det. Jeg er bare nødt til at dokumentere det for ikke at glemme det. For det her er stensikkert sådan noget som hjernen har blitzet væk om max et års tid sammen med mindet om veer og dødsfrygten på fødelejet.

Sagen kort: Vores 5-måneder gamle søn har fået tænder tidligt og bider mig hårdt og arrigt i brystvorten med dem og er holdt op med at kunne vente det lille minut på at nedløbet får mælken til at flyde. Det er uudholdeligt smertefuldt med de bid. Derfor malker jeg lige nu ud og giver ham min mælk på flaske suppleret med modermælkserstatning. Det er en på alle planer drænende og uholdbar situation for hele familien, men jeg ved ikke, hvad der skal ske nu. Det ændrer sig time for time, om jeg føler mig klar til ammestop og modermælkserstatning på fuld tid eller klar til at tro på, at amningen kan reddes. Nogle amninger fungerer, andre amninger havarerer katastrofalt.

(Er I ikke søde ikke at fjerndiagnosticere os på baggrund af den sparsomme udredning herover? Vi er i kontakt med sundhedsplejersken og kender godt til andre vejledningsmuligheder. Hep, høvl og “det kender jeg godt, må jeg ikke lige dele min historie”-kommentarer er som altid MEGA velkomne. Hvis jeg får brug for ammeråd, så lover jeg at sige til – og det gør jeg i øvrigt jævnligt her på Instagram)

7 vanvittige tanker, der fylder tiden ud, mens min ammefremtid afgøres

1: Nu får jeg nok ikke lige så nært et bånd til min søn, som jeg kunne få. Det bliver han nok afstumpet af. Måske psykopat.

2: Min søn kan nok ikke lide mig. Det er derfor han bider mig. Han beder om at blive passet af en anden end mig, hvemsomhelst.

3: Hvis jeg ikke står den her smerte ud og lærer ham at lade være at bide, så vil det klæbe til mit moderskab fra nu af. Det vil stå som en skamstøtte over, hvor lidt jeg ofrer mig for mine børn. My true colors. Jeg er afsløret.

4: Et ammestop vil betyde, at kroppen ikke forbrænder 500 “gratis” ammekalorier i døgnet. Så tager jeg endnu mere på, og så bliver jeg rigtigt deprimeret.

5: Min søn får garanteret den diabetes 1, han har liggende i generne. Og hvis ikke jeg ammer til 10 måneder, som jeg gjorde med hans storesøster, så vil det altid plage mig, om det kan linkes til mit tidlige ammestop.

6: Biddene gør jo ikke ondt. Ikke rigtigt. Smerten er noget, min hjerne opfinder, fordi den har behov for noget at lave drama over. Jeg er i amningen, som jeg er i livet.

7: Jeg overdriver jo, hvordan ammebøvlet påvirker mig. Hvordan det gør mig vanvittig. Det er nok for at tale ind i tidens ammeånd; være påvirket af dårlig amning på den rigtige, den voldsomme måde, så ingen dømmer mit ammestop. Det er ikke ægte, det er show. Inderst inde er jeg nok ligeglad.

Flere åndssvage tanker? Få endelig afløb i kommentarsporet. Hvis jeg har lært noget af al min oversharing på Instagram de seneste dage, så er det, hvor fælles tankerne er om det her – men også hvor begrænset fællesskabet over det stadig er.

***

54 Comments

Add Yours →

Det er så hårdt og hjerteskærende Min datter er en uge yngre end Bjørn. Da hun var fem en halv uge nægtede hun pludselig at amme fra den ene amning til den anden. Jeg prøvede ALT for at få det op at køre igen, da jeg bare ville amme hende i mindst ti måneder som hendes storesøster. Hver gang hun blev lagt til, skreg hun det mest forfærdelige skrig, og jeg tudbrølede af det, som føltes som en kæmpe afvisning af mig som mor. Da hun efterfølgende kom udelukkende på flaske, slog jeg mig selv i hovedet, hver gang hun havde det mindste mavekneb: “Det er også fordi, jeg ikke kan amme. Nu får den lille stakkels pige ondt i maven, får ikke mad nok, vokser ikke som hun skal osv., på grund af at hendes mor ikke kan finde ud af det mest basale – at give hende mad:-( “

Jeg står midt i et andet problem, og det er virkelig uhyggeligt at læse dine punkter, for jeg hvis bare vi ændrer ordet amning, så rammer du fuldstændig de følelser, jeg har med mit problem og mine børn lige nu.
Og jeg kan desværre godt tilføje et punkt mere: Der er mange, der har det meget værre. Der er jo faktisk forældre, der er kronisk syge eller dør, så jeg er bare sart.

Psyken er en underlig størrelse.
Kram til dig og mig og alle andre, der kan genkende det.

“Min 1-6 uger gamle søn kan ikke lide mig, derfor slå og sparker han mig, når han ammes”.
Reelt var han bare møg sulten og der var noget galt med mælken – med flaske slår og sparker han ikke når jeg holder ham.

AVS. Amning var også en bitch hos mig. Primært fordi min baby var totalt FOMO og kunne slet ikke koncentrere sig om at spise om dagen. (Eller, jeg kunne være heldig, hvis jeg bouncede op og ned på en yogabold, mens jeg ammede. Shit, jeg svedte, havde ondt i ryggen og hylede meget i de måneder) fordi han ikke spiste, sov han nærmest heller ikke lure om dagen. Til gengæld ville han så amme hvert 20. minut hele natten. Så jeg var beyond træt og en lille smule sindssyg. Da han var fire måneder købte min mand noget modermælkserstatning (jeg hylede og hylede og hylede) og så mixede vi erstatning, amning, udmalkning i nogle måneder. Jeg var stadig ret udmattet og rundt på gulvet. Og jeg hadede at malke ud. Det føltes så nedværdigende. Jeg kunne ikke en gang amme mit barn og så magtede jeg heller ikke en gang at malke ud. Følte det som et kæmpe fail udi moderskab. Hvilket ikke var særlig rart oven på en meget hård fødsel, som endte i akut kejsersnit. Så det var en lettelse og samtidig en kæmpe sorg, da vi gik helt over til modermælkserstatning, da han var lidt over 6 måneder. Til gengæld begyndte vores dreng at sove godt og jeg blev noget mindre sindssyg og resten af min barselstid var god og nem. Idag har vi verdens nemmeste (og sødeste) unge, der på nul punkter har taget skade af modermælkserstatningen. Han er tryg, (stadig ekstrem udadvendt) glad og nem. Jeg er gravid med nr. 2 og er allerede hamrende amme-angst. Nå ja, og fødselsangst og håber inderligt at min krop dels klarer fødsel og amning lidt bedre og dels at jeg ikke er så ulogisk, at jeg skælder mig selv ud og skammer mig over alt det der er svært at få til at lykkes. Og at jeg bliver lidt bedre til at søge hjælp udefra og ikke bare sidder og græder og sveder og er ualmindelig ukærlig mod mig selv.

Kæmpe kram og hep og hjerte til dig. Det skal nok blive godt igen, ligemeget hvilken vej I vælger. Lillesøster er samme alder som Bjørn, og jeg kan kende tankerne 100%! Og vi bøvler ikke engang med amningen (altså udover det sædvanlige mindre bøvl). Så er det bare alle mulige andre ting. Hvordan, hvordan, hvordan kan man blive så hjemsøgt af sindssyge tanker, når man engang var et velfungerende menneske, der brugte sine tanker på andre spændende ting, fx et arbejde?! Jeg forstår det ikke. Og hvad hvis de normale tanker aldrig vender tilbage. Oh gys. Hep til jer og dig!

Jeg synes VIRKELIG du har strukket dig langt (og at du er unødigt) hård ved dig selv ❤️. Min mellemste bed også, og det tog mig ganske kort tid at beslutte mig for, at det gad jeg ikke stå model til, hverken på den ene eller den anden måde. Jeg tog et clean cut, alle var glade. Jeg kan ikke heeelt huske hvor gammel han var i fht. Bjørn, men jeg ved én ting: Kærligheden, tilstrækkeligheden og ridderkorset findes ikke nødvendigvis i hverken bryster eller mælk. Langt fra. Det føles stort og altoverskyggende der hvor du står lige nu – men tro mig, det går over. Jeg ville virkelig ønske jeg kunne sende dig lidt tro på at du er en god mor, og at du gør det godt nok, uanset hvad du fortæller dig selv!

Ville ønske jeg kunne mærke, hvad jeg gider og ikke gider stå model til.

Sandt. Kærligheden sidder ikke i modermælken. Det er bare mad, og det er ikke finere end alternativet. Jeg ved det godt. Men den grædende hulekvinde indeni gør vist ikke … Jeg må tage en snak med hende.

Årh har lyst til st komme og kramme dig hårdt, og gentage en masse gange hvor helt i orden og god og fin du er, og at det nok skal bliver godt, med eller uden amning!
De der tænder der kommer så tidligt – det er unfair… jeg stoppede også tidligere med amning af en af mine piger end med de andre tre, fordi hun bed. Det ødelægger altså alle former for hygge at sidde og vente på smerte!

Nej, det er virkelig ikke særlig hyggeligt! Lidt som at montere en bombe ved brystet. Går den af? Eller går det godt? Men lykken ved en succesfuld amning og at udmalkningen derefter kan spares – dét kan noget!

Tusind tak for krammere. Det hjælper at tale om det.

Har ikke selv børn, så jeg kan ikke sige, at jeg kender til problemer med amning på egen krop … men jeg sender dælme al den hep og alle de ode tanker, jeg kan mønstre, og så topper jeg op med bunkevis af virtuel kærlighed din vej. Det lyder eddermame hårdt!

Åh! Alverdens tanker og kram til jer❤️ Selvom det ikke hjælper på tankerne i dit hoved, så er du en pissegod mor – amning eller ej, og Bjørn er SÅ heldig at være landet hos jer!

Jeg er på ottende ammeuge, og det går, som det skal. ALLIGEVEL er jeg for hver amning bange og tør næsten ikke sige højt, at det går godt af frygt for at jinxe det.
Pt. fyldes mine tanker helt unaturligt meget op af, om jeg skal forsøge mig med udmalkning, så jeg kan komme til familien i Jylland (har brug for at tage køresygepiller og må ikke amme 10 timer derefter). Er mega bange for, det vil ødelægge amningen, og det er jo ikke en tur eller to til Jylland værd
Jeg vil gerne have gode råd af dig eller dine kloge læsere❤️

Tak for din kommentar. Kram tilbage til dig! Hvad med at prøve med udmalkning og flaske derhjemme først uden presset fra turen hængende over det? Og så først tage af sted, når du er tryg i de nye rutiner? Så tænker jeg, at der er mindre risiko for, at amningen lider nogen nød – hvis du er rolig i det, og barnet er vant til at få en flaske i ny og næ. Hvis jeg skulle træne flaske forfra, ville jeg begynde med Medela Calma eller en tilsvarende. De er konstrueret sådan, at barnet stadig skal suge korrekt som ved brystet – ikke som de sutteflasker (Pigeon), vi er kommet til at vænne Bjørn til. Der løber mælken fra uden nær så meget arbejde. Jeg tænker, at et barn kan komme til at foretrække det, der ikke kræver arbejde? (Jeg er ikke fagperson, så hæng mig ikke op på om det er noget vrøvl at babyer kan få præferencer eller om hvorvidt Medela Calma er noget hokuspokus – det er blot hvad jeg ville gøre). Kæmpe held og lykke til dig!

Af alle mulige årsager valgte jeg (med stor opbakning fra min mand) at jeg ikke ville amme vores søn – måske kunne jeg godt have lykkes med det- Men jeg valgte helt bevids at en god, rolig og tryg start var vigtigere for mit barn og jeg. Derfor fik han MMA fra time 1. Han har haft lige præcis 0 komplikationer af det, og det kan tælles på få fingre hvor mange gange jeg har tvivlet på min beslutning. Han er halvandet nu, han spiser som andre, har ikke været hverken mere eller mindre syg end andre vuggestuebørn og han er satme en tryg lille fyr. Min pointe: jeg/vi valgte mma af hensyn til mig. For at jeg kunne være den bedste mor for min søn og vi som ny familie fik en god start. Jeg håber du finder fred med en løsning – også hvis den hedder mma fra nu af.

Det er også mit højeste ønske – at jeg kommer til at trives med erstatningen, som vi har besluttet at gå over på fuld tid nu. Ikke mere udmalkning, ikke flere ammeforsøg. I går var jeg knust over det; i dag er jeg lidt mindre knust, i morgen er måske endnu bedre. For ja, når mor er glad er barnet glad.

Det amning der kan virkelig hyle en helt ud af den! Med vores ældste kæmpede jeg med at få den op at køre, og kørte også udpumpningshelvede for at give hende det, jeg kunne og så suppleret op med MME på flaske. Efter et par måneder gik vi over til 100 % flaske, men det var simpelthen sådan en svær beslutning – netop pga. de ting, du beskriver ovenfor. Man bliver skør, og jeg var ved at falde helt fra hinanden. De første uger af min barsel var frygtelige, og jeg kan nærmest ikke huske noget fra dem. Derfor besluttede jeg mig også for, at sådan en omgang ville jeg ikke byde mig selv igen. Nu er vores nye, lille søn fire uger, og selvom det er gået fint med amningen, har jeg ikke haft nok mælk til ham, hvorfor vi har haft gang i flaske igen. Nu gider han så heller ikke amme hos mig mere, fordi han jo får the good stuff meget hurtigere med flasken. Men jeg parkerer al dårlig samvittighed, for jeg VIL nyde min tid med ham – og det gør jeg bedst, når han er mæt og tilfreds, og jeg ikke frustreres over ikke at amme. Det er mega svært, men har været en befrielse for mig at tillade mig selv. Vores ældste er også faldet helt okay ud “på trods” af at være flaskebarn ;-), så hendes bror klarer det nok også. Jeg sender varme tanker i din retning og håber, du kan nå til et sted, hvor du slutter fred med, hvor end det nu ender med amning og flaske. Knus Kwis ❤

Åh nej, jeg føler med dig. Amningen var så svær at få i gang med min ældste og han tabte sig for meget. Jeg fik 3 bakterielle brystbetændelser på 4 måneder. Jeg brugte ammebrik og supplerede med MME på flaske. Og så ville han ikke ligge ved brystet da jeg endelig kom af med ammebrikken. Og han begyndte at bide. Og jeg fik seneskedehindebetændelse af at pumpe manuelt ud. Og han gylpede og gylpede og gylpede. Og hold nu op hvor jeg græd og kæmpede og tudbrølede. Han blev startet på grød da han var 4 måneder og så lysnede det. Jeg kan udmærket godt huske smerten og sorgen og den konstante, nagende dårlige samvittighed.

Husk det her: Du er hans mor. Det er en default-setting. Ingen kan gøre det bedre end dig. Der er ingen at konkurrere med. Du gør det godt. Virkelig godt.

Der er en særlig plads i himlen til kvinder, der deler deres ammebøvlserfaringer med uerfarne ammebøvlere som mig. Tak for de søde ord. De var lige hvad jeg havde brug for.

Amningen gik godt rent teknisk, havde dog kronisk angst hele tiden for, at det skulle mislykkedes. Datteren havde kolik og jeg ammede nonstop bare for at få 10 minutters ro for gråden. Stoppede med at amme for halvanden måned siden, nu har hun så været syg flere gange og hun er stadig total fikseret på mine bryster. Hun vil konstant nulre mine nipples og jeg hader det! Men jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre for at give hende den samme ro og tryghed. Oh yes vi har prøvet med bamser, ekstra sutter, nus, kys, afledning, dans, far har haft overtaget hver gang, hun prøvede osv osv. Intet virker.
Amningen er bare så fandens meget mere end mad.
Jeg hepper på dig og synes, du er beyond sej!
PS tips mod nulren modtages gerne! Jeg skal have hendes lillebror i august (yes 18 mdr imellem – surprise!) og så kommer der for alvor kamp om dem.
Pps sorry hvis det lidt blev til en rant ala hestenettet eller kære Helen

Bwaha, hestenettet! Sjovt. Jeg har desværre ingen tips mod nulren – kender andre til det?

Kæmpe held og lykke med lillebror! Spændende, hvordan det spænder af.

STORT kram og hep til dig.

Samme situation her med drengen – forløb:
Baby bed (6 mdr gammel)
Mor blev panikangst for babystænder.
Veninde (diætist for spædbørn på Riget..ja de findes) sendte mig et ‘study’ der forklarede at der er meget mere og bedre krudt i MME når baby først er over 4 mdr. (nærheden er indhentes på anden vis..).
Hjertesorg her, liiidt som hvis en kæreste man rigtig godt kan li’ dropper en…læser study igen, facts virker 🙂
Av patter, under nedtrapningen.
2 uger efter, alt godt og HEJ til friheden, når far gav flasken.

Lykke til 🙂
Ps. ELSKER din blog!!!

Uden at kende svaret eller det omtalte study, så handler det måske om en sammenligning mellem hvad babyen får ud af modermælk vs. MME – og at det tipper i MMEs favør ved 4-månedersalderen?

Hvis du er typen der beroliged af køligt formidlet i formation (jeg er) så læs evt Håndbog for nye forældre. Det er en evidensbaseret babybog Den er lige kommet på biblo, og så vidt jeg kunne skimme, er den god til at tage brodden af katastrofetankerne.

Kære Karoline. Det er gigahårdt og helt ekstremt smertefuldt. Jeg oplevede præcis det samme med min (også) 5 måneder gamle søn., som også var alt for tidligt ude med sine tænder. Jeg pådrog mig også en brystbetændelse, pga sårene tror jeg. Min læge fortalte at min søn havde fået alt det gode fra min amning og modermælk af de 5 måneders amning og bad mig overveje og jeg ville give ham antibiotika (gennem modermælken) og gå i gennem de smerter. Jeg gik i gennem det, fordi jeg ikke kunne overskue andet. Jeg havde virkelig nydt amningen og var slet ikke selv klar til at stoppe. Underligt nok stoppede han med at bide af sig selv i ugerne efter, eller også lærte jeg at tage han hurtigt fra, så han ikke nåede at kede sig.
Med min datter stoppede jeg amning pga svamp og dertilhørende smerter, jeg havde simpelthen ikke overskuddet til (eller behovet for) at ‘gå i gennem det’. Jeg ved ikke helt, hvad pointen er her. Men måske du kan bruge mine erfaringer. Kh.

KRAM ❤️
Og det GØR altså ondt. Min dreng fik heldigvis først sine bæver-tænder (ha fik de to øverste og to nederste samtidig, WTF?!) , da han var 7 mdr, for kan godt huske, hvor ondt det gjorde, når han bed. Av, for s….!
Jeg synes, jeg vaklede til og fra ammestop i perioder. Ammeaversioner, ammelykke, ammestædighed – jeg har været over det hele. Jeg fik faktisk ammeavertion i forbindelse med en bide-periode.

Hvis jeg kendte dig (sådan rigtigt og ikke bare sådan blogger-ish), ville jeg være vildt stolt af dig. Så meget kamp og kærlighed imellem linjerne i dine svære skriv. Du har heldige børn. Vær god ved dig selv! Kh Signe

GRATIS AMMEKALORIER??? Dem så jeg ikke noget til. Jeg var bare virkelig tyk. Og i øvrigt glad for, da mine børn var færdige med at amme. Men det kan du jo så ikke rigtig bruge til noget, så jeg sender dig bare hep til en god beslutning, som gør dig glad.

Haha, I know, jeg har heller ikke set dem i den forstand, at jeg er blevet slank. Men de kloge siger, at kroppen forbruger op til 500 kalorier i døgnet på at producere mælk. Så. Jeg tænker på det på denne måde: Amningen har forhindret en endnu større vægtstigning end den, jeg kan se i spejlet.

Tak for tanker og hep.

Jeg genkender alle tankerne fra min egen svære ammestart for 20 måneder siden. Det er for vildt, hvad en mor-hjerne kan opfinde af vanvidsscenarier pga. noget mælk i nogle bryster. Men bare vid to ting: 1) det går over. På den ene eller anden måde, så selv om det utvivlsomt føles som en uendelig kamp lige nu. På et tidspunkt er den slut, og uanset resultatet bliver I alle glade og lettede bagefter. 2) alene det, at du har alle de her tanker, er jo det ultimative bevis på, hvor uselvisk og kærlig en mor, du er. Det fylder ALT, fordi kærligheden til dit barn gør det. Hvis dét ikke er en pissegod mor, så ved jeg virkelig ikke hvad.

Åh, amning kan fylde så meget. Jeg stoppede med at amme min ældste dreng da han var 4 måneder. Op til ammestoppet havde jrg også kørt det der cirkus med udmalkning, amning og mme. Jeg var så ked af at stoppe, hvor en af mine veninder der havde et barn der var 1,5 år ældre ( og som også kun ammede kort) sagde at hun aldrig tænkte på, hvordan hendes søn fik mad i sit første leveår. Det gav mig mega ro i forhold til at det ikke bliver ved med at fylde. Når det så er sagt fik jeg mega god vejledning hos babyinstitituttet og de reddede amning med min datter. Håber at det løser sig!

Kæmpe kram. Det lyder altså hårdt ❤️
Mine to ældste børn var lette at amme; det kørte bare.
Det var et kæmpe nederlag, da det efterfølgende slet ikke fungerede med amning med nr 3. Det SKULLE fungere, der måtte jo være noget galt med mig, med barnet, et eller andet. Vi havde en sød sundhedsplejerske der flere gange foreslog mig at droppe amningen, men det ville jeg i min ammetåge ikke. Min søde mand prøvede også ihærdigt at tale mig fra at amme. Men hvad nu hvis lillesøster ikke fik samme antistoffer, kærlighed osv som sine ældre søskende, fordi jeg bare droppede at amme? Det ville jeg aldrig tilgive mig selv.
Så jeg kørte videre i mit martyrium med at amme i månedsvis, og det kostede bogstavelig talt blod, sved og tårer i spandevis.
I dag, hvor jeg er på den anden side, kan jeg se, at det bedste sgu havde været at droppe den amning. De store, der var 3 og 6, da jeg kæmpede med at amme den lille, taler nogle gange om dengang mor sad inde i stuen og græd mens hun ammede lillesøster – og det værste: de måtte ikke komme ind til os.
Åh, det er så følelsesladet
Jeg håber, at I finder en løsning der er god for jer.

1’eren er min klart største kæphest ifm ikke at have kunnet amme. Den titter stadig frem en gang i mellem fra mit mørke indre – og den kan overtage det hele, overskygge alt det gode og få mig til at føle mig så elendig og helt fallit som mor – lige indtil jeg får samlet kræfter til at sparke den lige lukt tilbage i helvede, hvor den kom fra. Tusind kram og tanker herfra.

Også her. 1’eren fylder mest. Bunker af krammere til dig. Dit barn bliver ikke afstumpet af modermælkserstatning – jeg LOVER dig det. Samtidig ved jeg, at du godt ved det, og at vi aldrig ville tænke om andres børn, at de blev afstumpede af ikke at blive ammet. Åh, det her emne. Vi er vist inde og røre noget eksistentielt, noget, der ikke er fulgt med op til moderne tider.

Åh, ffs. Det her ammehejs, altså. Jeg har slet ikke tal på de gange, jeg har stortudet over min manglende evne til at amme min lille pige på knap tre måneder – og jeg genkender virkelig de der tanker (på nær 1’eren, som jeg slet ikke havde overvejet før nu, men den siger min underbevidsthed da bare haps haps til 🙂 ).
Min mælkeproduktion er af en eller anden årsag absurd lav – så lav, at min datter tabte sig alt for meget efter fødslen, og vi måtte indlægges til sondemad og ammetræning med konstante udmalkninger. Jeg må indimellem virkelig kæmpe mod tankerne om ikke at være en ‘rigtig mor’, når nu min krop ikke vil producere føde nok til min baby. Det er jo sådan en basal ting, der mangler – altså, det burde jo bare fungere! – og ja, hvis man er ængsteligt anlagt i forvejen, så skal man da bare starte moderskabet med at sulte sin nyfødte så meget, at hun bliver dårlig af det. Det giver rimelig meget valuta på slå-sig-selv-i-hovedet-kontoen.
Løsningen her blev Medelas SNS-system (også kaldet hjælpebryst), og det har jeg været virkelig glad for. Hun får primært modermælkserstatning, men hun får det via en slange/et lille sugerør, som placeres ved siden af min brystvorte, så hun samtidig bliver ammet og hiver de par dråber, der nu er i brystet, ud. Så hun får mad, og vi får begge nærheden ved at amme. Jeg må indrømme, at det i starten fik mig til at føle mig lidt som en Gilead-kvinde, der forsøgte at simulere noget, der slet ikke var der, men den følelse forsvandt nu hurtigt. Der er ikke så mange, der kender til det – og jeg hørte først om det ude på neonatal, men jeg fortæller gerne vidt og bredt om det, for det er et smart system, som jeg tror, at mange med ammeproblemer kunne have nytte af. (og bl.a. derfor den lange smøre her).
Jeg har virkelig mange følelser om amning må nok hellere stoppe romanen her. Jeg vil bare lige sige tak, fordi du og de andre her i kommmentarfeltet skriver så ærligt om det her – det er jo et virkeligt øm punkt for mange, og det er rart at vide, at man ikke er alene i mælkestormen.

Åh. Du ER en rigtig mor. En helt rigtig en. Tak for tip om SNS fra Medela – det kendte jeg heller ikke. Håber det kommer ud til flere, der kunne have gavn af det.

Samme her! Altså, succes med Medelas system. Men først efter en helvedes tur med babys vægttab. Det er næsten fem år siden nu. På sygehuset sagde de bare “MME”, men jeg kunne ikke acceptere det uden at have prøvet alt, og betalte 4-5000 bobs for et døgn på en privat ammeklinik nord for København. Der fik jeg Medela-flaske-slange-systemet. Egentlig er det tanken at man supplerer brystet, indtil baby får mælkemængden til at øges, og man kan droppe tilskuddet via flaske/slange. Men os med “forræder-bryster” kommer bare aldrig af med flasken. Og det endte med at være en god tid for mig og datteren, om end det nok er noget helt andet end for de mødre, der selv har hele madpakken 😉

Ej, nu dukker der en masse op, som jeg havde lykkeligt glemt! Jeg ammede hende kun til hun var knap fem måneder, så blev hendes appetit så stor, at vi knap kunne klare det med én hjælpeflaske per måltid. Og det virkede som et fint tidspunkt at slutte på; hun var også blevet meget mere opmærksom på verden omkring, og lå og vendte og drejede sig, mens hun skulle spise ved brystet 🙂
Fedt, hvis hospitalerne har taget systemet til sig. Der var ikke meget hjælp at hente hverken med mit første (2009) eller andet (2014) barn.
Med den store havde vi et endnu værre forløb, fordi han var syg fra fødslen og blev taget fra mig da han var otte timer gammel og lagt i morfin”koma”. Vi måtte ikke røre ham, fordi han sandsynligvis havde store smerter, som blev værre ved berøring. Vi var så bange for ikke at få ham med hjem! Amning gik selvfølgelig i kludder, men jeg var fast besluttet på at få det til at fungere, så da vi endelig kom hjem efter 15 dage ammede og malkede jeg konstant (sådan føltes det i hvert fald) for at få produktionen op. En dag spurgte sundhedsplejersken hvordan jeg havde det. Og så tudede jeg. Meget. Og så sagde hun at det var vigtigere for min søn at have en glad mor end at blive ammet, hvis det her var prisen. Og så skiftede vi til flaske.

Et eller andet sted synes jeg, at det er hamrende interessant, hvad det er med det der amning. For vi kan jo (nærmest) allesammen blive enige om, at en god mor sidder ikke i brysterne, og at man ikke skal ofre sig selv for at kunne amme sit barn, men alligevel er vi så mange, der vil gå utrolig langt for at kunne amme og bliver vanvittigt kede af det, når det ikke fungerer. Jeg ammede min søn ret længe og natammede ham, til han var over et år, selvom jeg mange morgener sad grædende ved morgenbordet, fordi han vågnede og ville ammes så mange gange hver nat. Med mit datter vil jeg ikke lige så langt ud, og jeg vil gerne snart tage en kold tyrker fra natamningen, men det er så svær en beslutning at tage. Amningen har sommetider føltes som en lænke, der har hindret mig i at have den frihed, min kæreste har, men alligevel har jeg aldrig overvejet at give flaske i stedet. Måske det virkelig er urkvinden, der er på spil?

Kan ikke få min 6 dage gamle datter på brystet. For kort tungebånd der er blevet ordnet. Ligesom son storebror. Ham ammede jeg et år. Hende her kan jeg ikke få på. Pumper som en gal hver 3 time, og håber på at de aftaler vi har med sundhedsplejerske, osteopat og ammebulancen næste uge redder os. Mine øjne er helt hævede og grimme af tud. For hvis det ikke lykkes, hvordan skal vi så knytte bånd, får hun reflux, hvad er der galt med mig osv. Og så vil jeg virkelig gerne amme hende. Troede ikke det betød så meget før jeg pludselig ikke kunne.
Jeg forstår dig godt. Man ryger helt ud på vippen. Håber virkelig I finder ud af det. Ammekram til Jer.

Gulp. Ammekram til jer tilbage. Beslutningen for os var ammestop. Det er ikke rart her mens nedtrapningen står på (jeg malker ud to-tre gange i døgnet lige nu), men det bliver meget lettere dag for dag. Jeg aner ikke, om det er det samme, når jeg har fået mine 5 måneders amning op til det ufrivillige stop … men jeg håber, at du kan finde masser af trøst her i tråden. Jeg håber sådan, at det ender lykkeligt for jer. De kærligste hilsner fra mig.

Skriv et svar