3 liflige podcasts til the gal on the go

Jeg har ikke færre end tre blogkladder liggende halvfærdige, som jeg har våde drømme om at skrive færdig.

Det kommer ikke til at ske foreløbig.

Jeg halser nemlig igennem hverdagen og har et kæmpe problem med, at hele min uge er så skemalagt i arbejde 8.30-16.30 så hente, så fodre, så hygge, så putte, så kokse ud, så sove, så om igen, og sådan er det fem af ugens dage, og så oprinder weekenden gudhjælpemig, og jeg hører andre forældre sige, at NU trænger vi søreme også til weekend, og aaaaah, hvor bliver det dejligt med fri, og jeg lytter og jeg nikker, men jeg forstår dem ikke, for uanset hvor skemalagt den arbejdsuge er, så er der også i kontortiden og sysleriet ved cimputeren indlagt noget roligt og fokuseret og derfor afslappet, som jeg ikke får i weekenden, hvor jeg og min kæreste er noget for to rollinger med snot på (de er søde, men de er også rigtig søde uden al det snot allevegne) nonstop, og hvis vi ikke er, så er det fordi vi er ude og more os med andre voksne, og så trækker vi på det store parforholdsregnskab, som man jo gør, når man ikke er sammen med egne børn uden for institutionens åbningstid, så helt fri er det ikke, så i virkeligheden ønsker jeg mig nok en 7-dages arbejdsuge …

Eller. Ej. Men jeg får ikke skrevet en skid af det, jeg gerne vil sige jer, for når jeg endelig har tid efter puttetid, klapper jeg sammen og kan hverken tænke på opvask, bøger og slet ikke blogging.

Jeg synes det er meget sigende, at jeg kun har mulighed for at tjekke ind på disse linjer på min blog, som jeg holder stygt af og ville ønske jeg kunne leve af i et eller andet parallelunivers, fordi vores datter i går faldt og måtte på skadestuen og således udløser en barns første sygedag i dag, og lige nu sover alle, og det er pissevildt. Klokken er godt nok 7.27, men jeg er oppe og har været det i timevis, og dagen ligger foran os, ikke i bakspejlet, og dét er vildt.

Nå.

Men noget, der holder vanviddet fra døren (ja? jeg står fuldt ved, at de her år er benhårde i manglen på tid til alting, fordi vi arbejder for meget og kysser for lidt. og jeg gider ikke drukne blodsmagen og selvmedlidenheden med at “nu skal vi også huske at nyde det”, lige nu ynker vi bare, okay?) er, at jeg prioriterer to fint lange gåture alle ugens 5 hverdage.

Til arbejde og fra arbejde.

I lang tid bildte jeg mig selv ind, at jeg ikke havde tid til sådan en luksus midt på dagen, men jeg fandt ud af (i samarbejde med badevægten og et humør som Ediths fra Downton Abbey:

… og hvem gider være Edith af dem alle?) at jeg vitterligt ikke havde mulighed for at lade være. Det kan godt være, at jeg i de små 40 minutter hver vej hverken er noget for børnene, hjemmet eller de 37 timers arbejde, jeg har bundet mig til, hvis jeg vil have løn, men det er min hverdags eneste mulighed for at bevæge mig bare en smule. På den måde når jeg op forbi 10.000 skridt 5 af ugens dage, og det synes jeg er pænt nok for en småbarnsmor med stillesiddende job på fuldtid og ingen fritidssport. Så de andre må vente.

Derudover har jeg udviklet en fobi for min cykelrute, fordi folk er sindssyge i myldretiden på Nørrebrogade, så hvis ikke jeg vil ruinere mig selv pr. Rejsekort med bus, er der kun apostlenes heste som udvej.

Til det bruger jeg podcasts. Selv om jeg for ikke så længe siden plæderede for, at vi allesammen kiggede lidt mere op i det fælles, offentlige rum og så hinanden i øjnene og holdt op med at trække os sådan ind i os selv. Det var en sød tanke, men det var også noget helligt bavl. Jeg mener fortsat, at vi skal holde op med at være fokuseret på andet end hinandens sikkerhed, når vi cykler eller kører bil … men som fodgænger har jeg sluppet den gode lyd inden for i mit liv. (Med vægt på god lyd. Intet kan få mig til at slukke hurtigere end dårligt produceret podcasting. Hvor findes der godt nok mange amerikanske sludreprogrammer, hvor en mand har optaget med sin mobil og får sin kilde til at ringe over Skype, gengivet gennemen mobiloptager … og jeg kan slet ikke have det!)

Og nu til det, som overskriften lover.

De 3 podcasts, der har gjort mine daglige gåture endnu federe

1) Det perfekte offer 2

Jeg var godt grebet af sæson 1 af Det perfekte offer, men sæson 2 er endnu vildere. Utrolig flot og velfortalt journalistik fra P1 og Emil Eusebius Jakobsen.

I 2014 opsøger en sårbar kvinde en psykolog, der skal hjælpe hende med flere alvorlige traumer fra fortiden. Og kvindens fortid kommer til at spille en central rolle, da psykologen og kvindens relation med ét ændrer sig – til noget meget uhyggeligt. Lyt den færdig, selv om du allerede nu gennemskuer, hvad det hele handler om. Især de tre sidste bonusafsnit, der er blevet produceret efter serien egentlig er afsluttet og sendt, gør det til en oplevelse, der virkelig sætter sig.

2) Kvinde, kend din historie

Jeg vil godt være ærlig at sige, at jeg ville have accepteret et lavt niveau her. For jeg elsker historiker Gry Jexens sympatiske Instagram-projekt med at skrive fortidens markante kvinder ind på de pladser i historien, de fortjener. Så jeg ville nok have givet det en lang chance, selv om det i podcastformat eller i lydkvaliteten ikke var helt spitze.

Og så viste det sig bare at være … kræs. For ørerne, for hovedet, for kvalitetssansen. Gry er en belæst og dygtig (og stadig nuttet nervøs i introerne) interviewer, der har tjek på sit stof og sine nedslag. Gæsterne er vidende, de portrætterede kvinder er interessante og ikke så skamredne, at man som almindeligt menneske ikke gider høre mere om de samme, kvindelige pionerer nu. Personligt synes jeg i hvert fald, at de danske svømmepiger fra 1930’erne og Suzanne Giese er nogle modige valg at lægge ud med, når man skal søsætte en ny podcast. Jeg kendte dem i hvert fald ikke af andet end navn og overskrifter.

Jeg glæder mig virkelig til de næste afsnit, Gry!

3) Ditte Giese er blevet for tyk

For nylig skrev jeg det her, som i store træk handlede om grundene til at tabe sig. At nu gik jeg rundt og tabte mig, fordi jeg gerne ville, men hvorfor var det nu lige, at jeg egentlig gerne ville det … tabe mig … være mindre … optage mindre plads. Handlede det om skønhed? For gid det ikke gjorde!

Podcasten fra Ditte Giese, der er blevet for tyk, handler om alle de andre gode grunde end udseende til at ville tabe sig. Og takket være den er jeg et helt andet sted med tankerne om vægttab pt., fordi hun graver sig ned i alt det, der er svært, når det gælder vægttab og de nihalede, vi kan piske os selv med undervejs.

Kæmpe anbefaling herfra. (Og ja. Det er Suzanne Gieses datter. Apropos anbefaling 2)

*

Jeg lytter forresten selv med fra Podimo. Jeg kastede 39 kroner efter app’en, og jeg har ikke set mig tilbage. Det kan godt være, at der ligger meget gratis lyd derude på internettet, men jeg forstår godt, hvis de kan tjene penge på det her alligevel. Podimo kuraterer på en bedre måde end Spotify, hvor jeg lyttede før, og det er lige det, jeg har brug for. Jeg gider ikke spørge ud efter eller google podcasttip, der tit er forældede; jeg har brug for en service, der på baggrund af mine præferencer faktisk fatter, hvad jeg gerne vil lytte til næste gang. Podimo har for mig udfyldt et tomrum efter Radio24Syv, og selv om jeg virkelig savner den radios morgenflade, suk, så har jeg genfundet en mulighed for bare at tænde for noget lyd, som jeg gider høre i time efter time.

***

9 Comments

Add Yours →

Åh ja, radio-livet er blevet gråt efter 31/10
Især når man, som dig, hører rigtig meget radio på gåturen til og fra arbejde.. Tak for anbefalinger, omsider fik jeg hentet Podimo…

Er det pinligt, at det undrer mig, der henvises (af dig og mange andre) til Ditte Giese, som sin mors datter? Jeg kendte kun Ditte Giese (fra Politiken mm.), men havde ikke hørt om hendes mor .
(Efter googling kan jeg godt se, der er større huller i min (forfatter)-viden, end jeg bryder mig om)…

Altså, du tænker at det er underligt, at du ikke havde hørt om Suzanne, men kun Ditte? Jeg husker ikke rækkefølgen på hvordan jeg hørte om dem, men jeg er næsten sikker på, at jeg også har kendt til Ditte Giese længst. Er glad for, at jeg kender til dem begge nu!

Åh, hvor kan jeg kende den hverdagsbeskrivelse 🙁 Det er fint at nyde sine børn, mens de er små, men vel også lidt ok at glæde sig til, at de selv kan klare lidt af dagligdagens gøremål?!
Tak for gode podcastanbefalinger. De bliver nyttige til gåture med barnevognen (altså til de dage, hvor jeg ikke sætter mig til at sove på en bænk, når ungen sover. Den eneste overdækkede bænk i miles omkreds. Der sidder vi barslende på rad og række i mere eller mindre opvakt tilstand her i novenberregnen).

Skriv et svar