3 (halvnye) podcasts til alle os, der dyrker sorgen

Her kommer lige 3 anbefalinger til lækkerier, hvis man er en af dem, der altid leder efter nyt til podcastlisten.

Jeg elsker selv podcastmediet, men jeg har svært ved at komme omkring til at få lyttet vildt meget, da jeg ikke bryder mig om lyd i ørerne, når jeg er ude i verden med barnevogn eller cykel – eller når jeg skal sove, hvor jeg har indtryk af at mange andre får lyttet. Det har selvfølgelig at gøre med min rehab fra mit junkeliv som mobilmisbruger – et konstant forsøg på at vikle mig ud af mobilens greb er lige nu vigtigere end andre ting, såsom kvalitetslytning.

Så de her anbefalinger; they really made the cut! Jeg var helt opslugt. De har alle temaet sorg eller død, emner, der ligger mig meget på sinde, som I nok ved. Smid endelig tip om mere godt i den genre i kommentarsporet.

1: Sigurd Hartkorn Plaetners samtale med sjælesørgeren Jeppe

Jeppe ved ikke bare noget om at dø. Han forklarer det vanvittigt godt. Han er sjælesørger, det vil sige, at han møder mennesker på kanten af livet til de sidste af livets samtaler, og hans måde at gå til de døende er både usentimental, rolig og åben.

Stærkest ramte hans betragtning om, at dødsøjeblikket er et vanvittigt skift af energi i rummet. Det er meget tydeligt om den døde er her eller om den døde er væk, forklarer han. Og der blev jeg katapulteret tilbage til det rum med min døde mor i. Den stærkeste fornemmelse fra den episode er fornemmelsen af ikke-hed. Min mor var der ikke. Selv om hun lå lige der. Det var en stærk masse, en buldrende, tavs masse, der maste mig tilbage i rummet som var den helt fysisk.

Det gav mig en ekstra dimension i forståelsen af det øjeblik at høre den profesionelle sjælesørger tale om det øjeblik – at det er sådan, det er.

Lyt med >> HER

2: Hassan Preislers samtale med Esben Kjær i Det Næste Kapitel

Dagen efter Preisler pludseligt mistede sin gode ven, Master Fatman, skulle han i studiet og optage med Esben Kjær – forfatter, foredragsholder og journalist. Far til tre sønner, hvoraf den midterste døde som 7-årig af kræft.

Samtalen drejer sig især om at tage forkerte beslutninger, der aldrig kan gøres om, om det ikke at kunne tilgive sig selv og om hvorfor omverdenen ikke kan acceptere, at man ikke kan tilgive sig selv.

Der sker noget helt særligt i feltet mellem den garvede, stoiske, afklarede sorg hos faderen og den spæde, chokerede sorg hos intervieweren.

Lyt med >> HER

3: Jakob Silas Lund ringer til den mand, der slog hans søster ihjel 16 år tidligere

Tårerne sprøjtede ud af øjnene på mig, da Jakob ringer for at sige til den mand, der førte den bil, som hans fars og søsters bil forulykkede med, at han tilgiver ham.

Lyt med >> HER

Podcasten er en del af Det Ekstraordinære, som også anbefaling 1 hører under. Og jeg kan ikke sige det nok: Hvis I falder over noget med Sigurd Hartkorn Plaetners navn på, så indtag det, forstå det, dyrk det og del det! Sigurd er et meget livssultent og empatisk menneske, der lader til at have den mission i livet, at han vil forstå og derefter formidle, hvordan det mellemmenneskelige egentlig fungerer – og han gør det simpelthen så godt som podcaster, dokumentarist og forfatter, synes jeg.

***

Jeg tipper om nye blogindlæg her på Instagram og her på Facebook
***

8 Comments

Add Yours →

Jeg kan også anbefale podcasten ‘Jeg plejede at tro på for evigt”, som er samtaler med folk der har mistet en af deres nærmeste. Den er super god og rørende!

1000 tak for dette indlæg. Min søster døde for 4 måneder siden og jeg har brug for så mange værktøjer som muligt, for at grave mig gennem sorgen, lære at leve med den og komme ud i verden igen. Dine mange fine betragtninger om din egen mor og hendes alt for tidlige død, er derfor en stor, stor hjælp for mig. Man er så alene i sorgen og derfor er det så givende når der (endelig) er en, man kan spejle sig i.

Jaaa, jeg elsker både ‘Det Ekstraordinære’ og ‘Jeg plejede at tro på for evigt’! ‘Døden har en årsag’ er også helt okay

Jeg er meget glad for at lytte til Esben Kjær. Jeg synes, han evner det ret utrolige, nemlig at hæve sin personlige sorg til noget, der kan bredes ud og bruges af os alle. Jeg elsker, at han ikke er sentimental, men stadig kan lyde berørt. Og så er jeg vild med, at han sætter Hassan Preisler på plads undervejs. Nej, hvor er den mand irriterende og selvfikseret. Er det seks gange, at han får sagt ‘Jeg har mistet min ven, Master Fatman, i går’??
Han VIL være i fokus. Jeg har tænkt det mange gange før, men i det her interview er det helt ekstremt. Krummer simpelthen tæer

Skriv et svar