I carried a watermelon

tekster fra en fireogfirser

7 slemme ting ved ikke at have en mor længere

1. Frit at kunne gå med de af min mors arvesmykker, hun altid sagde, jeg skulle holde nallerne fra.

2. At vores datter kalder mus for »mousse« og yoghurt for »jugo« og vide, at min mor aldrig får det at høre.

3. At finde gamle blogkommentarer fra min mor og i et rædselsfuldt kort øjeblik kunne høre hendes stemme sige »hej ven«, som hun altid kaldte mig.

4. At min mor, den som jeg har allermest lyst til at vise vores hjem frem til – nyindrettet med hendes gamle møbler blandt vores nyere – ikke kan se det, fordi vi slet ikke havde kunnet ommøblere med fine, gamle arveting, hvis ikke hun var kommet til at dø fra os den sidste, smukke sommerdag i september.

5. At velmenende folk kan finde på at spørge, om jeg er »ovre det værste« og de skal forklares, at »det værste« ikke går væk, det værste bliver lige her i mig, for det værste er sådan som det er nu, det er bare sådan her, det er nu, hun er væk og med hendes exit forsvandt også muligheden for nogensinde igen at blive den, jeg engang var.

6. Visheden om, at det kunne være meget værre. Jeg kunne have mistet mit barn, jeg kunne have mistet min kæreste. Det værste er ikke engang det værste, det ved jeg godt med mit hoved, men mit hjerte forstår det ikke, mit fortabte hjerte begriber ikke, at det kan blive meget, meget værre end at man aldrig igen skal aes af sin mor.

7. At ingen af de fremtidige børn, vi måtte få, vil kunne få den vidunderlige gave, som vores datter nåede at få: Et billede af sig selv med hende, som jeg kan vise frem og hviske om, at »jeg ved godt, du ikke husker hende, du var for lille, men du var hos hende, skat, og få ting har gjort hende så glad som dig, og hun er hos dig«.

*

*

Vil du gerne høre om nye blogindlæg fra mig, så like bloggen lige her på Facebook


Måske vil du også læse:

« »

© 2017 I carried a watermelon. Theme by Anders Norén.